Fremmed og moderne søger at ændre vores syn på den antikke kulturs efterliv i europæisk civilisation. I dag betragter vi antikken som stivnet tradition, en forbigangen fortid. Men antikken har ikke primært fungeret som udtryk for det etablerede. Derimod har antikken inspireret generationer af europæere, fordi den repræsenterede noget fremmedartet og genstridigt i deres univers. Den antikke erfaring har modsagt mange efterfølgende tidsaldres forestillinger. På den måde kom den til at virke som en kreativt, udfordrende og inspirerende kraft i europæisk kultur. Den udfordrede europæerne ved at vise at det velkendte kunne tænkes anderledes. Antikken var — og er — både fremmed og moderne.
