Fie Hørby

Drop opdragelsen

    Frederik Vintherhar citeretfor 10 måneder siden
    I det gamle børnesyn er vi optaget af, hvad barnet gør, fremfor hvordan det har det. Når vi griber til det gamle børnesyn, er vi ofte upersonlige, kontrollerende, manipulerende og bedrevidende
    Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
    Sikke travlt jeg har (pause). Jeg har vist helt glemt dig i farten (pause).
    Vil du sidde lidt hos mig? (Pause). Hvordan mon du har det, min skat?
    Eller:
    Nu gik det hele vist lidt for stærkt for dig (pause). Det er jeg ked af (pause). Lad mig hjælpe dig med at få tøjet på.
    Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
    tænder. Vi kommer ofte til at hive i den anden retning, og så er det, at magtkampene begynder. Her skal det, barnet gør, oversættes. I de nævnte situationer betyder barnets adfærd typisk: “Det her går for stærkt for mig. Vil I ikke godt sætte tempoet lidt ned?”, eller “Det er, som om jeg bare er noget, der skal overstås, og det bryder jeg mig ikke om”, eller “Du ser mig slet ikke, jeg savner dig”
    Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
    i. Nogle børn kæmper derfor for at få os ned i et lavere gear. Det oplever vi eksempelvis, når vi har allermest travlt og er allermest pressede. Pludselig vil børnene ikke, som vi vil. De trækker i den modsatte retning, stiller sig på bagbenene og vil ikke have tøj på, ikke spise maden eller have børstet tænder
    Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
    Mange af os har travlt i hverdagen og kommer ofte ikke ned i det gear og tempo, som børnene befinder sig bedst i
    Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
    De forsøg på anerkendelse, jeg ofte ser praktiseret i familier og institutioner, starter desværre netop i hovedet. De voksne ved med deres fornuft, hvilke ord de skal bruge, men de forholder sig ikke til barnets følelser og ser dermed ikke, hvad barnet egentlig har brug for. Det er ikke anerkendelse, for forsøget når ikke ind til barnet. Det er i virkeligheden stadig det gamle børnesyn, der er på spil
    Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
    Vi kan have en tilbøjelighed til at se ting, som de ser ud for os, og ikke som de ser ud for barnet. Derfor er det også vigtigt, at vores formuleringer ikke præsenteres som en sandhed, men giver plads til, at barnet kan have det på en anden måde, end vi foreslår. Hvis børn har erfaring med, at deres grænser bliver respekteret, så siger de ja, hvis de føler sig genkendt, og nej, når de ikke gør.
    Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
    kunne også have udtrykt mig mere enkelt over for Liv:
    Nu tror jeg, du sidder og tænker på kolonien?
    (Pause). Du ser helt fjern ud i øjnene.
    Eller:
    Sidder du og tænker på kolonien?
    Vi må hver især finde de ord, der passer til os, så vi kan føle os oprigtige i vores relation til barnet
    Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
    Måske har vi ret i, at barnet også er træt. Men det er ikke den følelse, der står forrest hos barnet. Måske det er frustreret? Eller ked af det? Barnet føler sig derfor ikke mødt og forstået, men nærmere lukket ned med beskeden om, at nu skal det op at sove – og så bliver der skruet op for lyden i endnu et forsøg på at blive hørt. En vigtig erkendelse i det nye børnesyn er, at det afgørende er at være sammen med barnet og acceptere, at selvom vi ikke umiddelbart forstår meningen med barnets ord og handlinger, så er den der alligevel
    Jeppe Nøragerhar citeretsidste år
    Fordi mange af os ikke selv er blevet mødt med respekten for vores nej fra vores forældre, kan det være svært ikke selv at møde vores børn som den, der ved bedst:
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)