Romantikkens tidsalder var en kontrastfyldt tid. Det gamle, idylliske feudale samfund gik i opløsning og afløstes af det moderne industrialiserede klassesamfund. De romantiske filosoffer var på én gang natursværmere og naturvidenskabelige realister. Med genial intuition anede de den ny tids udfordringer. Hardy Bach præsenterer i kortform følgende romantiske tænkere: Fichte, Grundtvig, Hegel, Marx, Novalis, Schelling, Schopenhauer, Steffens og Ørsted.
