Mindfulness i skolen

Langer anbefaler derfor, at man anven-der formuleringer som ’kan være’ i stedet for ’er’. Eleven går derved fra at have en passiv rolle i læringen til at blive aktivt deltagende. Læringen kommer på den måde til mere at handle om at gøre noget forståeligt i stedet for at handle om at kunne huske noget eller om at finde det ’rigtige’ svar.

ærere kan hjælpe elever med at udvikle en mindful holdning bl.a. ved, at eleverne skal øve sig i at se verden fra flere forskellige perspektiver, i at blive bevidste om selve processen i mindfulness, dets værd og resultater samt i at blive bevidste om mindfulness respektive mindlessness i egen adfærd. For at øve dette skal eleven lære at:

pmærksomhedsforstyrrelser er et alvorligt problem for mange børn i dag. De nye opdagelser giver os håb om, at der findes relativt lettilgængelige og enkle metoder til at forbedre koncentrationsevnen hos disse børn.

erfor kan mind kun undersøges via introspektion (første persons viden

editation kan desuden udføres på forskellige måder, i ro eller i bevægelse. Til bevægelsesmeditationerne kan regnes gående meditation, (Kornfield, 2002; Thick, 2003), yoga (Frankell, 1996; Swami Janakananda, 2006) og qigong (Fan, 2000).

editationsøvelser er således øvelser i opmærksomhed og erkendelse, som er to af bevidsthedens primære funktioner.

Forældrene er stadigvæk meget vigtige, især hvis de har en varm attitude, og hvis de viser respekt for den spirende forandring til voksen.

jælp barnet med at lære at kende forskel på at være anspændt og afslappet ved at gå kroppen igennem. Begynd med fødderne og bed barnet om at spænde musklerne i fødderne - og derefter slappe af. De fleste børn klarer det godt. Det drejer sig både om koncentration og imagination (visualisering). Barnet flytter opmærksomheden til forskellige dele af kroppen. Øjnene er lukkede, og barnet forestiller sig den kropsdel, som skal spændes respektive slappes af.

ed så små børn som treårige gælder det om at lave små korte opmærksomhedsøvelser, som svarer til udviklingen, og træne tillid til egne indre oplevelser. Nøgleordene er koncentration, visualisering og fantasi. Det er en udmærket begyndelse til at lære barnet at udvikle teknikker til at søge indre viden, kontemplativt. Samtidig trænes koncentrationsevnen, og fantasien udvikles.

Nøgleordet er åbenhed over for det, man har inde i sig - åbenhed over for det, der sker inde i én, og for fantasier og intuition. Man kan bruge forskellige visualiseringsteknikker for at øve sig, eller man kan bare bruge sin fantasi. Man kan træne empati og kreativitet, samtidig med at man hjælper barnet med at lære sin krop at kende ved f.eks. at bede det lille barn om at være forskellige dele af sin krop og måske fortælle, hvad fingeren siger og har brug for, hvis det gør ondt i den, eller hvad hjertet har brug for, hvis det gør ondt etc. Man kan også træne følsomheden og empatien ved f.eks. at kramme en træstamme og fortælle, hvad træet mon vil sige. Det går ud på at opøve evnen til samhørighed og til at kunne indtage en rolle, hvor man ser verden fra et andet aspekt end ens eget ved, at man går uden for sine egne grænser.
Småbørnsforældre får en ny