En fjortenårig pige forsvinder efter en klassefest i en dansk provinsby.

Ditte og hendes mor, Lise, have altid undret sig over det store statelige hus for enden af vejen i deres fredelige parcelhuskvarter. Det var skummet, det var de enige om. Omgivet af gitterhegn og overvågningskameraer, og de anede ikke, hvem der boede der, for de havde aldrig set skyggen af et menneske i huset eller udenfor. Derfor havde både Ditte og hendes mor glædet sig til denne aften, hvor Ditte var inviteret til klassefest hos den nye dreng i klassen i det skumle hus, hvor hun omsider skulle se huset indefra; det var måske slet ikke så mærkeligt. Men da moren vil hente Ditte klokken tolv som aftalt, er datteren der ikke. Hun er heller ikke kommet hjem. Ditte er forsvundet som dug for solen.

I MANDEN I HUSET følger vi Lises desperate kamp for at finde sin datter. Politiets efterforskning virker underligt uengageret, og hendes mand, Sven, er ikke meget bevendt; han lider af PTSD, sidder foran tv’et og drikker øl — hvis han da ikke er ude at køre i sin gamle Volvo iført camouflageuniform og bevæbnet med riffel og pistol, som han har for vane. Men hvad laver han egentlig på de solo-ture? Og mandet i huset — drengens far — Lise synes han virker bekendt … Men Lise er en benhård hønemor, og hun er parat til at gå meget langt for at finde Ditte — død eller levende.

Drengen der holdt op med at græde