Line Kyed Knudsen

Pigerne fra Nordsletten 4 – Sydhavsprinsessen

    Lene Thomsen Og Michael Jensenhar citeretfor 14 dage siden
    Vulkanheksen fra Vestlandet
    Lene Thomsen Og Michael Jensenhar citeretsidste måned
    Dronning Louises gave
    Lene Thomsen Og Michael Jensenhar citeretsidste måned
    „Det er en fantastisk festmiddag!“ buldrede kong Platonius fra sin plads og langede ud efter et fad med saftigt oksekød på spid.
    Lene Thomsen Og Michael Jensenhar citeretsidste måned
    Hun havde stadig ikke helt vænnet sig til, at hun var en rigtig prinsesse, og hun tænkte tit på, at Anne ville blive en meget bedre dronning, for Anne
    Lene Thomsen Og Michael Jensenhar citeretsidste måned
    Hun havde stadig ikke helt vænnet sig til, at hun var en rigtig prinsesse, og hun tænkte tit på, at Anne ville blive en meget bedre dronning, for Anne elskede prinsesselivet langt højere end Sita.
    Sapere v/Jonas Schneekloth Büttcherhar citeretfor 3 måneder siden
    „Jamen, jeg troede jo …“ gentog Sita og mærkede nu, hvor våd og forkommen hun var.
    Kasper Wistrup Henningsenhar citeretsidste år
    „Så skal du bare se Bella-øerne,“ sagde han med et lille smil.
    Kasper Wistrup Henningsenhar citeretsidste år
    råbte hun spontant og rejste sig op i sædet.
    Kasper Wistrup Henningsenhar citeretsidste år
    „Hvor er det smukt, far!“
    Kasper Wistrup Henningsenhar citeretsidste år
    De Grå Bjerge var meget større end De Frie Bjerge, som Sita kendte så godt.
    Kasper Wistrup Henningsenhar citeretsidste år
    Hun så ned i dybe, dybe slugter på hver side af vognen og gispede højt af betagelse, da udsigten over den kæmpemæssige bjergkæde viste sig fra toppen af et højt sving.
    Kasper Wistrup Henningsenhar citeretsidste år
    Nu var de også sikre på, at alle fangerne var ved at blive arresteret i Caritas, så hun kravlede ud og satte sig ved siden af Thomas, der holdt tømmerne i et stramt greb, mens han koncentreret ledte de nervøse heste videre ad vejen. Sita holdt godt fast i sædet, hun sad på. Hun så ned i dybe, dybe slugter på hver side af vognen og gispede højt af betagelse, da udsigten over den kæmpemæssige bjergkæde viste sig fra toppen af et højt sving. Det suste gennem slugterne, og Sitas lange hår hvirvlede om hovedet på hende.
    De Grå Bjerge var meget større end De Frie Bjerge, som Sita kendte så godt. Høje og sylespidse tinder tårnede sig op på rad og række mod den blå himmel. Det var et så betagende syn, at Sita var ved at tabe både næse og mund.
    Thomas lænede sig mod hende. „Så skal du bare se Bella-øerne,“ sagde han med et lille smil. „De er endnu mere imponerende!“
    Sita smilede tilbage, mens hun samlede sit flyvske hår med et bånd i nakken. For første gang i lang tid glemte hun helt at tænke på Victor.
    „Hvor er det smukt, far!“ råbte hun spontant og rejste sig op i sædet.
    Sebastian stak sit hoved frem. „Jeg har hørt, at det nærmest er umuligt at komme igennem De Grå Bjerge,“ sagde han skeptisk.
    „Åh nej!“ brægede Margrethe et sted inde fra vognen. „Ikke flere farer!“
    „Hvorfor kan vi ikke bare tage til Caritas?“ spurgte Margit. „Hvorfor kan vi ikke bare sejle med en anden båd? Hvorfor kan vi ikke møde prins Damian?“
    „Ti stille!“ sagde Thomas.
    Anne sprang ud af vognen. „Nu tager jeg altså en hest!“ vrissede hun irriteret og vinkede til en af soldaterne.
    Sita kunne ikke lade være med at le, da hun så den stakkels soldat kravle ind i vognen til Sebastian og de to ophidsede hofdamer, mens Anne sprang op på hans hest og fulgte efter Ricard Mea.
    „Vi skal ikke så langt endnu,“ sagde Sitas far og pegede mod syd. „Men det sidste stykke bliver vi nødt til at gå.“
    „Hvad så med vognen og hestene?“ spurgte Sita.
    „Og alle vores kufferter!“ sagde Anne forskrækket.
    „Vi må bære bagagen og sende vognen og hestene tilbage sammen med soldaterne,“ forklarede hendes far og hev hårdt i tøjlerne, da hans hest var ved at skride ud over kanten. Et par store sten trillede ned i kløften. Det svimlede for Sita, da hun kiggede ned i den dybe afgrund.
    De red forsigtigt videre i tavshed. Sent på eftermiddagen kunne Sita endelig skimte havet langt under dem og en smal, smal sti, der bugtede sig ned mellem slugterne.
    „Nu kan vognen ikke komme længere,“ sagde Thomas og hoppede ned på den smalle bjergsti.
    Kasper Wistrup Henningsenhar citeretsidste år
    Nu var de også sikre på, at alle fangerne var ved at blive arresteret i Caritas, så hun kravlede ud og satte sig ved siden af Thomas, der holdt tømmerne i et stramt greb, mens han koncentreret ledte de nervøse heste videre ad vejen.
    Anne Christine Arp Salomonsenhar citeretfor 3 år siden
    En fugtig varme havde afløst uvejret. Thomas forklarede, at de måtte være ekstra forsigti
    Anne Christine Arp Salomonsenhar citeretfor 3 år siden
    Den mystiske prins
    Tordenvejret
    Anne Christine Arp Salomonsenhar citeretfor 3 år siden
    Den brændende by
    Sita stod som
    Anne Christine Arp Salomonsenhar citeretfor 3 år siden
    gave
    Der var køligt i dronning Louises gemak allerøverst oppe i det høje tårn. Månen skinnede ind gennem
    Anne Christine Arp Salomonsenhar citeretfor 3 år siden
    Så tørrede hun sine
    Anne Christine Arp Salomonsenhar citeretfor 3 år siden
    Dronning Louises gave
    Der var køligt i d
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)