Thomas Mann

Døden i Venedig

Det er begyndelsen af 1900-tallet. Den berømte, midaldrende forfatter Gustav von Aschenbach ankommer til Venedig og indlogerer sig på et fornemt hotel på Lidoen sammen med folk fra den europæiske overklasse. Her bor også drengen Tadzio sammen med sin familie. Tadzio er billedskøn, og von Aschenbach forelsker sig håbløst i hans skønhed og ungdom. Han ved, at følelsen er forbudt, men han kan ikke modstå den og overgiver sig efterhånden fuldstændig til sin besættelse.
Der begynder at løbe mærkelige rygter i byen, og von Aschenbach kan ikke få en forklaring på, hvad det er — indtil han tilfældigt finder ud af, at Venedig er ramt af kolera, og at myndighederne forsøger at holde det hemmeligt. Men i stedet for at rejse — og i stedet for at advare Tadzio og hans familie — bliver von Aschenbach på hotellet, fastlåst i sin umulige kærlighed, indtil sygdommen rammer ham og alt er forbi.
Siden udgivelsen for 100 år siden i 1912 har «Døden i Venedig» tryllebundet sine læsere. Med sit nådesløse portræt af den gamle mands håbløse længsel, sat i en kulisse af en døende by og en døende tid og fortalt i et fuldstændig overlegent sprog, hæver den sig stadig som en af de allerstørste moderne klassikere.
103 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Erik Johansen Jappehar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

  • Tove Christensenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

  • Rasmus Trempenauhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
    For mennesket elsker og ærer mennesket, så længe den ene ikke formår at bedømme den anden, og længslen skyldes ofte manglende forståelse.
  • Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
    ndheden med redelige og ligefremme ord.
    I adskillige år havde den indiske kolera udvist en voksende tilbøjelighed til at brede sig og gå på vandring. Undfanget, som den var, i Ganges-deltaets varme morads, steget til vejrs som mefitisk ånde i den frodigt-unyttige urverdens øvildnis, som mennesker skyede, og i hvis bambuskrat tigeren ligger på lur, havde sygen raset vedvarende og usædvanlig heftigt i hele Hindustan og derpå bredt sig østover mod Kina og vestover mod Afghanistan og Persien og, idet den fulgte karavanernes hovedruter, spredt rædsel i Astrakhan, ja endda i Moskva.
  • Jonna Grethe Løsslhar citeretsidste år
    Skønheden er den følendes vej til ånden, – men kun en vej, kun et middel, lille Faidros

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)