Uglens øje

“Det var en Ernst Neergaard, der ringede klokken 20.45.

Sille gik ned på stranden og græd, og vesterhavsvinden tog hendes tårer og kylede dem langt bort.

Steffen skrev tilbage fem minutter senere, at det skulle han nok, og det blev hun glad for.

Solvejs mor pegede ned ad den mørke gang, hvor Solvejs og Busters værelse lå, og gik selv tilbage mod den lyse, varme stue, hvorfra Søren kunne høre lyde fra børn og dyr.

“Det bliver bedre nu,” sagde han og tænkte på pillerne, der var forsvundet i toilettet.

Læge og direktør i medicinalvirksomheden Sax Pharma, Tonny Enggaard, kunne ikke lade være at smile.

havde det strålende. Deres diabetes var væk, deres slidgigt var stagneret, og ingen af dem havde depression og angst længere …”
Nu begyndte Silles hjerte at slå hurtigere.
“Den sidste kvinde hed