Bøger
Martin Wangsgaard Jürgensen

Drømmenes pris – H.P. Lovecrafts liv og litteratur

Howard Phillips Lovecraft er i dag et verdenskendt navn. Hans fortællinger bliver læst og analyseret som aldrig før, og ”Cthulhu-mythos”-genren har spredt sig fra sit litterære ophav til både musik, film og spil. Da Lovecraft i 1937 døde i sin hjemby, ludfattig og relativt ukendt, havde ingen forudset, at hans indflydelse ville få global rækkevidde.

I Drømmenes pris udforsker Martin Wangsgaard Jürgensen den ofte misforståede Lovecrafts litterære udvikling og de idéer, han formidlede gennem sine værker, set i lyset af forfatterens personlige liv og omstændigheder. Bogen indeholder også en dybdegående gennemgang af Lovecrafts litteraturhistoriske eftermæle og kortlægger, hvordan hans motiver og idéer har fået deres eget liv i vores samtid.

Med sine markante synspunkter på livet og verden bliver Lovecraft ofte omtalt som alt fra et underkendt geni til en yderst kontroversiel skikkelse. I Drømmenes pris graver Jürgensen dybt i Lovecraft-forskningen og præsenterer et ærligt og sårbart billede af mennesket bag myten. Bogen væbner både nye og gamle Lovecraft-læsere med de rette redskaber til selv at opdage eller genopdage forfatterens værker.

Drømmenes pris er den første bog om Lovecraft på dansk.
474 trykte sider
Copyrightindehaver
DreamLitt
Oprindeligt udgivet
2024
Udgivelsesår
2024
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)