Cassandra Clare

Djævelske mekanismer 3. Urværksprinsessen

Læs
Charlotte Sevelsted Nielsen
Charlotte Sevelsted Nielsenhar citeretfor 3 år siden
For hvordan lykkedes det den tidligere sorg at trænge så nemt igennem til kødet? Var det fordi, jeg havde øst min sjæl ud i støvet ved at elske én, der skal dø
Charlotte Sevelsted Nielsen
Charlotte Sevelsted Nielsenhar citeretfor 3 år siden
End alverdens ondskab
Kom, lad os gå, dine kinder er blege,
Men halvdelen af mit liv jeg efterlader her.
Jeg tror, min ven er velsignet der.
Min opgave svigtes, jeg går egne veje …
Jeg hører det nu, igen og igen.
Evindelige hilsner til de døde lyder,
Og „Ave, Ave, Ave” betyder.
„Farvel, farvel“ for altid.
– ALFRED, LORD TENNYSON, „IN MEMORIAM A.H.H.“
Peter Reinhart
Peter Reinharthar citeretfor 7 dage siden
Vores hjerter har brug for et spejl, Tessa. Vi ser den bedste udgave af os selv i øjnene på dem, der elsker os.
Jan Christian Larsen
Jan Christian Larsenhar citeretfor 15 dage siden
Englens klinger er ubrugelige!“
Ditte Kildsig
Ditte Kildsighar citeretfor 3 måneder siden
Tessas ben gav efter under hende. Hun sank om på gulvet. Hendes kåbe lå om hende som en sø af sort vand. „Vil du … bruge mig til at avle børn med?“

Nu lo han. „Jeg er ikke en mand uden ære,“ sagde han. „Jeg tilbyder dig ægteskab. Det har altid været min hensigt.“
Ditte Kildsig
Ditte Kildsighar citeretfor 4 måneder siden
Mor og far, dette er Theresa Gray. Vi er forlovet og skal giftes til næste år.“

Wills mor udstødte et gisp – men til Tessas lettelse lød hun overrasket og ikke vred. Wills far så omgående fra Gabriel til Cecily og kneb øjnene let sammen. „Og hvem er denne herre så?“

Wills smil blev endnu bredere. „Nå, ham,“ sagde han. „Det er Cecilys … ven. Mr. Gabriel Lightworm.“

Gabriel havde rakt hånden frem mod mr. Herondale, men stivnede rædselsslagen. „Lightwood,“ spruttede han. „Gabriel Lightwood …“

„Will!“ sagde Cecily og slap sin far for at stirre på sin bror.

Will kastede et blik på Tessa med strålende blå øjne. Hun åbnede munden for at irettesætte ham, for at sige Will! som Cecily lige havde gjort, men det var for sent – hun grinede allerede
Ditte Kildsig
Ditte Kildsighar citeretfor 4 måneder siden
„Will,“ gentog hun, og han så ned på hendes tårevædede ansigt. Hun havde en skramme på den ene kind. Nogen havde slået hende, og raseriet blussede op i ham. Han ville finde ud, hvem det var, og så dræbe ham. Hvis det var Mortmain, ville han vente, til han havde brændt hans grusomme laboratorium ned til grunden, så galningen kunne se sit skaberværk lagt i ruiner … „Will,“ gentog Tessa og afbrød hans tanker. Hun lød stakåndet. „Will, din idiot.“

Hans romantiske tanker standsede brat som en hyrevogn på Fleet Street. „Jeg … Hvad?“

„Åh, Will,“ sagde hun. Hendes læber dirrede. Hun så ud, som om hun ikke vidste, om hun skulle le eller græde. „Kan du huske, dengang du påstod, at hvis en flot, unge mand kommer for at redde én, så har han altid ret, også når han siger, at himlen er lilla og lavet af pindsvin?“

„Det sagde jeg første gang, jeg så dig.“

„Åh, søde Will.“ Hun trak sig forsigtigt væk fra ham og strøg en hårtot om bag øret. Hendes blik var rettet mod hans. „Jeg fatter ikke, at du har fundet mig, eller hvor vanskeligt det må have været. Det er utroligt. Men … tror du virkelig, at Mortmain ville lade mig være ubevogtet i et rum med en åben dør?“ Hun vendte rundt og gik et par skridt frem, men standsede så brat. „Her,“ sagde hun og løftede hånden med spredte fingre. „Luften er lige så massiv som en mur her. Det er et fængsel, Will, og nu sidder du indespærret ligesom mig.“
Ditte Kildsig
Ditte Kildsighar citeretfor 4 måneder siden
Min kære, frøken Collins. Vær sød at tilgive mit upassende udbrud. Det er bare fordi, jeg beundrer … nej, ikke beundrer … jeg tilbeder dig i en grad, så jeg føler, at det må lyse ud af mig. Lige siden jeg flyttede ind her, er jeg blevet mere og mere overvældet af din skønhed, dit mod og din ædelhed. Hvis du vil være min, er det en ære, som ikke tilkommer mig, men som jeg vil gøre mit yderste for at gøre mig fortjent til – altså, hvis du vil sige ja til at blive min hustru.“

„Hvor flot,“ sagde Sophie, så chokeret, at hun mistede fatningen. „Har De øvet Dem?“

Gideon blinkede. „Jeg forsikrer dig for, at det var improviseret.“

„Det var meget sødt.“ Sophie gav hans hånd et klem. „Og ja. Ja, jeg elsker dig, Gideon, og ja, jeg vil gerne giftes med dig.“

Et strålende smil fik hans ansigt til at lyse op, og han forskrækkede både sig selv og hende ved at række ud efter hende og kysse hende på munden. Hun holdt hans ansigt mellem sine hænder, mens de kyssede. Han smagte af te, og hans læber var bløde, og kysset var ufattelig sødt. Sophie svævede bort i det, i øjeblikkets lykke, og følte sig tryg.

Indtil Bridgets stemme sivede ind fra køkkenet og gennemborede hendes lykke.

„En tirsdag tog de hinanden til ægte
En onsdag blev de ramt af en lægte
De blev begravet ved siden af hinanden,
Åh, min elskede,
De blev begravet ved siden af hinanden.“

Sophie trak sig modvilligt væk fra Gideon, rejste sig og børstede sin kjole af. „Tilgiv mig, min kære mr. Lightwood – Gideon, mener jeg – men jeg skal lige ud og myrde kokken. Jeg er straks tilbage.“
Ditte Kildsig
Ditte Kildsighar citeretfor 4 måneder siden
Du vil aldrig fatte det,“ sagde hun. „Du siger, at du bygger, at du opfinder, men jeg kender en sand opfinder – Henry Branwell – og du er slet ikke som ham. Han giver ting liv – du tilintetgør. Og nu bringer du mig endnu en død dæmon, som om det var en buket blomster og ikke et lig. Du har ingen følelser, mr. Mortmain, ingen empati. Hvis jeg ikke allerede vidste det, så stod det i hvert fald klart for mig, da du forsøgte at tvinge mig hertil ved at bruge James Carstairs sygdom som pressionsmiddel. Selv om du er grunden til, at han ligger for døden, ville han ikke lade mig tage af sted – ville ikke tage din yin fen. Det er sådan, gode mennesker opfører sig.“

Hun bemærkede hans ansigtsudtryk. Skuffelse. Følelsen var der kun et øjeblik, før den blev erstattet af et udspekuleret blik. „Ville ikke lade dig tage hertil?“ sagde han. „Så tog jeg altså ikke fejl af dig. Du ville have gjort det. Du ville være kommet i kærlighedens navn.“

„Men ikke af kærlighed til dig.“

„Nej,“ sagde han eftertænksomt. „Ikke til mig,“ og frem fra lommen fandt han nu en genstand, som Tessa straks genkendte
Ditte Kildsig
Ditte Kildsighar citeretfor 4 måneder siden
„Jamen …“ begyndte Gabriel.

„Stille,“ brølede Charlotte. „Jeg er institutleder. Du skal huske, hvem der reddede dig fra din far, og vise mig respekt.“

„Så fik du sat Gideon på plads,“ sagde Magnus tilfreds
Ditte Kildsig
Ditte Kildsighar citeretfor 4 måneder siden
„Hvilken ædelmodig udtalelse, Gideon,“ sagde Magnus.

„Jeg hedder Gabriel.“

Magnus viftede med den ene hånd. „Alle i familien Lightwood ligner hinanden …“
Ditte Kildsig
Ditte Kildsighar citeretfor 4 måneder siden
„Du havde ret, Magnus,“ sagde han. „Woolsey udgør ingen fare for Tessa … det er vist omvendt.“

„Tessa, søde skat, læg den ildrager fra dig,“ sagde Magnus og rakte hånden frem. „Woolsey kan være skrækkelig, men der er bedre måder at håndtere hans humørsvingninger på.“
Birr ApS
Birr ApShar citeretfor 2 år siden
Han lagde violinen mod skulderen og løftede buen. Og spillede
Birr ApS
Birr ApShar citeretfor 2 år siden
I det samme brast snoren.
Et øjeblik blev alt hvidt.
anneboel20014
anneboel20014har citeretfor 2 år siden
række ud efter hende og kysse hende på munden. Hun holdt hans ansigt mellem sine hænder, mens de kyssede. Han smagte af te, og hans læber var bløde, og kysset var ufattelig sødt. Sophie svævede bort i det, i øjeblikkets lykke, og følte sig tryg.
anneboel20014
anneboel20014har citeretfor 2 år siden
Hun ønskede, at hun aldrig ville glemme måden, hvorpå Gideon sitrende rakte ud efter hendes hånd, måden, han bed sig i læben på, før han sagde: „Min kære, frøken Collins. Vær sød at tilgive mit upassende udbrud. Det er bare fordi, jeg beundrer … nej, ikke beundrer … jeg tilbeder dig i en grad, så jeg føler, at det må lyse ud af mig. Lige siden jeg flyttede ind her, er jeg blevet mere og mere overvældet af din skønhed, dit mod og din ædelhed. Hvis du vil være min
anneboel20014
anneboel20014har citeretfor 2 år siden
Han rørte uroligt på sig og mumlede, da hun kravlede ned i sengen til ham og trak tæppet op over dem begge. Hun lagde hænderne over hans, så de lå forenede imellem dem. Hun viklede sine fødder ind mellem hans, kyssede hans kolde kind og varmede hans hud med sin ånde. Hun mærkede, hvordan han langsomt begyndte at bevæge sig, som om hendes tilstedeværelse bragte ham tilbage til livet.
anneboel20014
anneboel20014har citeretfor 2 år siden
„Hun er min første prioritet!“ råbte Will.
anneboel20014
anneboel20014har citeretfor 2 år siden
„Hurra for familien Lightwood,“ mumlede Will.
anneboel20014
anneboel20014har citeretfor 2 år siden
elsker dig mere desperat i dette øjeblik, end nogen sinde før, og om en time vil jeg elske dig endnu mere.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)