Hestetyvene

Det er også rigtigt nok, sagde fru Helmer. — Men det betyder på den anden side ikke, at hestene fra begyndelsen kom fra Amerika. Da Amerika blev opdaget, var der, såvidt jeg husker, slet ingen heste derovre, så alle de såkaldte „amerikanske“ heste stammer i virkeligheden fra Europa. Men amerikanerne har formået at forædle hestene, sådan at den amerikanske travhest på mange måder ligner den engelske fuldblodshest, der på sin side har fået sit ædle præg fra de arabiske heste. Den amerikanske traver er da også den eneste travhest, der kan smykke sig med fuldblods-navnet.
— Hvor ved du alt det fra? sagde Jan beundrende, og tilføjede: — Det er vist på tide, jeg begynder at interessere mig lidt for heste.
— Du må jo ikke glemme, at jeg er vokset op på landet, smilede fru Helmer. — Og jeg skal ikke nægte, at hvis du kunne begynde at beskæftige dig lidt mere med heste og lidt mindre med detektivopgaver, ville jeg kun hilse det med glæde. At ride er jo desværre lidt for dyrt for os, ellers skulle jeg forlængst have sørget for, at du og Lis lærte at sidde på en hest. Men nu kan I jo i stedet for kikke på Erlings fars hest. Hvad hedder den?
— Den hedder Pan.
— Jeg glæder mig til at se den. Vil I have mere kaffe? Nå ikke, jamen, så skulle I se at komme afsted til Charlottenlund … og kom ikke for sent hjem, Jan.
Lidt efter var drengene på vej gennem byen til Strandvejen. De kørte i det dejlige vejr nordpå mod Charlottenlund, hvor Det Danske Travselskabs smukke bane er beliggende.
— Jeg synes, det kan være vældig spændende at få lov til at komme ud på banen, sagde Erling.
— Tjah, måske nok … for dig, som er hesteinteresseret, sagde Jan. — For mig vil banen næppe byde på særlig megen spænding.
— Jaja, lad os nu se, svarede Erling.
Og havde Jan vidst, hvor megen spænding, han ville komme ud for, havde han nok set lidt anderledes på tingene!