Pisselet at læse: En hund efter selskab

Den så pludselig ikke så sød ud længere.

Men alle disse ting kunne ikke gøre det for den lille, almindelige hund Hubert. Hubert savnede selskab. Han lå tit uden for sit lille hus hele dagen og spejdede efter selskab. Forgæves.
Mens Hubert lå der, talte han flyvemaskiner.

til børn. Børnene havde vist ikke brudt sig om masken og smidt den fra sig. Den var landet på havegrillen. Masken var smeltet på en lidt speciel måde. Den mindede om ansigtet på et grimt dyr. Hubert havde hængt den op på væggen i det lille hus. Det pyntede.
På gulvet lå der et virkelig grimt, sort badehåndklæde. På det sad der en død måge. Den lugtede så dejlig råddent. Derfor havde Hubert beholdt den.

familie. I et helt almindeligt land uden jungler, vulkaner eller samuraier. Faktisk var familien så almindelig, at nogle måske ville kalde den kedelig.
Det synes Hubert i hvert tilfælde. De spiste kedeligt. De talte kedeligt. Og de legede helt ustyrlig kedeligt. Så det meste af tiden lod Hubert, som om han sov.
Hubert holdt mest til ude i haven. Her havde han et lille hundehus. Det var faktisk også lidt kedeligt. Hubert havde forsøgt at gøre det mindre kedeligt. Han havde stillet en tom sodavandsflaske ind i huset. Den var gået i stykker på en lidt mindre kedelig måde, end man ellers ser det.
Ved siden af havegrillen havde han fundet en gummifastelavnsmaske