Han løber og løber og stoper først, da han når op til moskuskalven. Det giver et sæt i den. Med forskrækkede øjne kigger den ned. Med forskrækkede øjne kigger Madsen op. De møder hinandens blik, moskuskalvens sorte og Madsens blå. “Undskyld,” hvisker Madsen, mens en mægtig regnvejrssky vokser sig stor i hans mave. På en vejrstation langt mod nord udspiller der sig et drama. Efter et skæbnesvangert uheld vokser et usædvanligt venskab frem, mellem en lille moskuskalv og en skægget handymand. Men det er ikke let at forene deres to verdener …
