Ben Okri

Fortryllelsens sange

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
Fortryllelsens sange er Ben Okris anden roman på dansk. Som den første – den Booker Prize-belønnede Sultens vej (1993) – udspiller den sig i Nigeria, i en fattig landsby i nærheden af Lagos, i tiden omkring løsrivelsen fra det britiske kolonistyre. Her vokser fortælleren og romanens hovedperson, Azaro, op som eneste barn af en alkoholiseret far og en mor, der forsøger at brødføde familien ved gadehandel. Azaro er abiku, et åndebarn der står i forbindelse med den åndeverden, almindelige børn ellers frigøres fra ved fødslen.

Udover Azaro er de fleste personer fra Sultens vej med igen. Azaros mor klarer stadig dagen og vejen ved småhandlen. Hans far, også kendt som Black Tiger, er blevet frarøvet de penge, han har vundet i en kamp som professionel bokser. Han forelsker sig nu til vanvid og håbløst i en smuk tiggerpige, hvorefter Azaros mor rejser væk for at prøve lykken hos den legendariske Madame Koto, ejeren af byens berømte værtshus og bordel.

Der er mange andre medvirkende i denne mangfoldige og rummelige roman, som først og fremmest erAzaros fortælling om sin egen historie – om at overvinde angst med oplevelser og bekæmpe mørkets magter med lys.

I Danmark skrev anmelderne bl.a. begejstret:

”En milepæl i afrikansk litteratur… Jeg kan ikke råbe det højt nok: for alt i verden, læs denne bog! (Weekendavisen)

”Afrikas svar på Garcia Marquez, med spændvidde og fremragende underholdningsværdi.“ (Berlingske Tidende)

Romanen er et skelsættende dokument, skrevet med indføling og en nerve, der er yderst sjælden.“ (Jyllands Posten)

”En enestående oplevelse.“ (Kristeligt Dagblad)
Denne bog er ikke tilgængelig i øjeblikket
304 trykte sider
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)