For altid, Sigge

– Jeg ville ønske, at jeg altid var på ridelejr, siger Elina.

– Det er vildt sjovt, nikker Rosanna.

– Selv om du ikke fik Sappo? spørger Marie.

– Bare jeg får lov til at ride, så er jeg tilfreds, nikker Rosanna.

– Det er rigtigt, siger Inger. Man lærer noget på hver hest, man prøver.

alvor sommer. De sørger for at ride på ridebanen tidligt om morgenen, inden det bliver for varmt. Og så er det skønt at stille de svedige heste ind i stalden og redde dem fra alle de irriterende insekter. At vaske dem og se, hvordan de nyder det kolde vand og bagefter selv løbe om kap ned ad bakken til stranden.
Rideholdet holder hinanden i hænderne og springer i fra den store bro. Chokket, når det kolde vand omslutter kroppen, går hurtigt over, og det er, som om de ikke kan få nok af at bade.
– Vi burde ride i vandet, synes Simon.
– Eller i hvert fald i badebukser, mener Charlie.
– Så tror jeg altså, man får gnavsår, siger Rosanna.
De holder sig for sig selv. Ingen andre ville alligevel kunne forstå det, når de taler om alle de fantastiske ting, Inger lader dem gøre. Udfordringen denne eftermiddag er at prøve at springe dele af terrænbanen én ad gangen. Det bliver vildt, men der er ingen, som siger, at de ikke vil prøve.
Rosanna har været ked af ikke at skulle ride Sappo, men er blevet glad igen. Hun har fået masser af ros af Inger, som har sagt, at hun aldrig har set Molly så frisk og hurtig før.
– Vil du bytte passerhest nu? spørger Elina.
– Måske, siger Rosanna. Det kommer an på så meget.
– Vi skal træne med den hest, som passer os bedst, siger Erik. Så kommer vi til at vinde over de andre hold.
– Hvilke hold?
Spørgsmålene hagler ned over Erik.
– Spørg mor, siger han.
– Hvis vi skal ride stævne, så vil jeg have Sappo, klager Rosanna. Molly kan jo næsten ikke springe.
– Jeg vil ikke ride stævne, siger Agnes forskrækket. Jap og jeg vil helst

Træningslejren, som er beregnet til dem, der skal ride stævner … Pludselig virker det hele så stort.
– Hvad tænker du på?
Marie stikker en arm ind under Elinas, da de går tilbage til stalden.
– På at alt er så spændende, svarer Elina.
– Ja, det er rigtigt, siger Marie.
– Har du egentlig besluttet dig? spørger Elina. Bliver det ridning eller dans?
– Ridning, selvfølgelig, ler Marie.
Rosanna kommer løbende. Hun tager fat i Elinas ledige arm.
– Se lige os, griner hun. Vi er bare de bedste!
I sadelkammeret ligger der bunker af soveposer og puder, lommelygter og poser med slik og venter. Mens Inger ordner frokosten, bærer de deres ting op på loftet. Da de har rullet soveposerne ud, er de nødt til at prøve, hvordan det føles at ligge på ryggen og kigge op i loftet.
– Det her bliver rigtig uhyggeligt, siger Simon begejstret.
– Det bliver da hyggeligt, synes Marie.
– Ikke, når det begynder at knirke og knage i hjørnerne, hvisker Simon.
– Hold så op! sukker Erik.
– Edderkopper og rotter og flagermus …, fortsætter Simon.
– På ham! råber Erik.
Inden længe er Simon begravet i hø, men han ser stadig lige så glad ud, da han stikker hovedet frem.