Bøger
Johannes Møllehave

Til trøst

  • metteovehar citeretsidste år
    Fortvivlelsen, siger han, kan altid føres tilbage til det ene og samme: At et menneske vil af med sig selv. Den fortvivlede håber at døden i hvert fald vil gøre det af med fortvivlelsen, men da han ikke dør, bærer han dag ud og dag ind fortvivlelsen i sig som sygdommen til døden.
  • Hallur Dalsgaardhar citeretfor 2 år siden
    Det er altså på en gang menneskets frihed, at det kan forholde sig til en tid som endnu ikke er kommet – og dets problem.
  • Hallur Dalsgaardhar citeretfor 3 år siden
    hans sjæl fængslet i øjeblikkets tjeneste.“
  • Hallur Dalsgaardhar citeretfor 3 år siden
    Man kan naturligvis spørge om den syge er stillet så frit, at han eller hun kan vælge mellem bitre og hadefulde tanker på den ene side og „gode milde, velgørende og beroligende tanker“ på den anden side. Er det sygdommen der bestemmer holdningen eller holdningen der fremkalder sygdommen?
    Jeg kan ikke nægte, at jeg har kendt mange mennesker hvis daglige bitterhed, følelse af forfordelthed, had til de nærmeste, slog indefter og ødelagde livet for både dem selv og omgivelserne. Men jeg ved ikke om man kan fylde et sind med gode tanker, når det er fyldt med onde og hadske. Det er nok lettere sagt end gjort, at en god glæde burde vare et helt liv og en ærgelse højst tyve minutter, da den ellers bliver til en ny ærgelse over den tid der gik til spilde med tom ærgelse. Kierkegaard taler dog ikke her som terapeut og „vær-positiv”-trøster, men som opbyggelig forfatter
  • Hallur Dalsgaardhar citeretfor 3 år siden
    Kierkegaard er inde på, at den indespærrede foruden den fysiske indespærring kan blive spærret inde af sine egne tanker, som kører og kører i ring om det håbløse, udsigtsløse, truende. De fleste kender det fra søvnløse nætters mareridtagtige kredsen om noget uløseligt.
    Det er ham om at gøre, at Jette som patient ikke kommer ind i den onde cirkel, som skaber onde, destruktive, hårde og forbitrede og foruroligende tanker.
    Det er yderst vigtigt at hvad man, åndelig forstået, indånder er gode og velgørende og milde og beroligende tanker. Det er et tema i Kærlighedens gerninger
  • Hallur Dalsgaardhar citeretfor 3 år siden
    Det har slået mig at psykiske patienter ofte føler sig klemt inde, den psykiske ufrihed slår over i en legemlig følelse af at være klemt. Armene sidder klemt tæt ind til kroppen, bevægelserne er hæmmet, man føler sig bogstavelig talt og kropsligt bundet på hænder og fødder. Den psykisk syge – især de mennesker jeg har truffet, der lider af en svær psykotisk eller neurotisk skyldfølelse – føler sig indespærrede. Omvendt kan den indespærrede ved dagligt at føle sig klemt i sin celles lukkethed lide af en frygtelig skyldfølelse på grund af indespærringen og klaustrofobien.
    På hebraisk betyder ordet frelse oprindeligt at have meget plads omkring sig – at kunne strække sig frit ud. Det er altid spændende at se, hvordan man på et primitivt sprog har udtrykt et abstrakt begreb som frelse som noget fysisk erfaret: slaven der kommer fri af sin lænke kender det. Manden der tages ud af fangehullet. Den der troede sig indespærret i en umulig tilværelse og nu fik en ny befriende mulighed kender det
  • Hallur Dalsgaardhar citeretfor 3 år siden
    O, øvrigheden må ofte udtænke meget sindrige midler for at holde en forbryder fangen, og lægen ofte anvende stor opfindsomhed for at udgrunde tvangsmidler til at tvinge en afsindig: i forhold til synd er dog ingen omgivelse så tvingende, men tillige ingen tvingende omgivelse så frelsende som kærlighed. Kærlighed kvæler vreden, lader ondskaben omkomme, formilder harmen, forsoner det trodsige og forurettede sind, fratager de onde planer incitamentet til at fuldbyrdes” (alt det som fængselsmiljøet netop fremmer i stedet for at hæmme). „O, hvor mange forbrydelser er ikke blevet afværgede, hvor mange onde forsætter tilintetgjort, hvor mange fortvivlede beslutninger bragt i glemsel, hvor mange syndige tanker standset på vejen til at blive gerning, hvor mange ubesindige ord endnu i tide undertrykt, fordi kærligheden ikke gav anledningen.”
  • Hallur Dalsgaardhar citeretfor 3 år siden
    Det er givet at Kierkegaard har ret i, at mennesket tager skade på sit sind, hvis det foruden at skulle føle sig indespærret (som psykisk syg, som handicappet, som fange) kun har ukærlige truende omgivelser og tanker at leve med
  • Hallur Dalsgaardhar citeretfor 3 år siden
    Når man lever i små værelser – det ved De jo nok – så må der ofte luftes ud: og således også når man kun omgås få tanker, og kun har lidt adspredelse, så er det yderst vigtigt, at hvad man, åndeligt forstået, indånder, at det er gode og velgørende og milde og beroligende tanker
  • Hallur Dalsgaardhar citeretfor 3 år siden
    For fuglen er der intet i går og intet i morgen. Den lever kun i dag. Hvad er selvplage? Det er den plage som dagen i dag ikke har og endda en plage, som man skaffer sig selv. Fuglen lever kun i sit øjeblik, fordi den intet ”selv“ har.
    „Den næste dag“ ligger i selvet. Fuglen er næste dag kvit, mens
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)