O, øvrigheden må ofte udtænke meget sindrige midler for at holde en forbryder fangen, og lægen ofte anvende stor opfindsomhed for at udgrunde tvangsmidler til at tvinge en afsindig: i forhold til synd er dog ingen omgivelse så tvingende, men tillige ingen tvingende omgivelse så frelsende som kærlighed. Kærlighed kvæler vreden, lader ondskaben omkomme, formilder harmen, forsoner det trodsige og forurettede sind, fratager de onde planer incitamentet til at fuldbyrdes” (alt det som fængselsmiljøet netop fremmer i stedet for at hæmme). „O, hvor mange forbrydelser er ikke blevet afværgede, hvor mange onde forsætter tilintetgjort, hvor mange fortvivlede beslutninger bragt i glemsel, hvor mange syndige tanker standset på vejen til at blive gerning, hvor mange ubesindige ord endnu i tide undertrykt, fordi kærligheden ikke gav anledningen.”