«Død! Så pludseligt — hvordan? Jeg kommer hurtigst muligt. Der er halvanden times kørsel, og jeg behøver tid til mig selv, før jeg kører», sagde hun.
Hun er jo død. Nu haster det ikke. Det sidste afgjorde hun med sig selv, da røret var lagt på. Der skal være tid til at besinde sig lidt på den pludselige død. Klokken er fire. Mor nåede at få den kaffe, der var hver dags højdepunkt for hende, forhåbentlig var der et godt stykke hjemmebagt kage til i dag, det værdsatte hun. Hun følte en umiddelbar glæde, over at moren nåede at få eftermiddagskaffen på sit lange livs sidste dag."
Mens Anja kører hen til sin pludseligt afdøde mors plejehjem, tænker hun på sit liv med moren. Samtidig følger vi moderen Anes tanker på hendes livs sidste dag. Også hun ser tilbage på sin barndom. De to kvinders minder er påfaldende forskellige.
“Anes sidste skilderier” er en uafhængig fortsættelse af “Husmandsfolk”.
Den danske forfatter Krista Louise Jørgensen (f. 1928) er oprindeligt uddannet barneplejerske (vores dages pædagog). Hun debuterede i 1982 med digtsamlingen «Et barn til låns» og har siden skrevet både romaner, digte og erindringsbøger. Desuden har hun forfattet bogen “Hovedet i nakken”, der skildrer et sygdoms— og behandlingsforløb set indefra.
