Maren Uthaug

Og sådan blev det

    Søren Coldinghar citeretfor 4 måneder siden
    svært at komme hjem, når man ikke hører til.
    “Det er
    Palle Rasmussenhar citeretfor 6 måneder siden
    Hun tager tegningen med ud i køkkenet, lægger den på bordet. Prøver at tænde op, så der er varmt, når hun kommer tilbage. Gør det med barken. Det går ud med det samme. Ærgerlig skubber hun lågen i. På vej ud tager hun koften fra skabet.
    Bilen
    Palle Rasmussenhar citeretfor 6 måneder siden
    Det er miderne, der spiser birketræerne. Det er derfor, de er så sorte,” siger Rihtta og bryder tavsheden. Hun peger på træerne i rabatten. “Det har været alt for mildt de sidste par vintre, så dør de ikke og formerer sig til det dobbelte året efter.” Hun
    Palle Rasmussenhar citeretfor 6 måneder siden
    gøede meget. Ud over at spise, skide og sove var det det eneste, de lavede. De var så fede, at de lå på siden med benene lige ud til siden, når de sov. Især Ich, Liebe og Dich havde svært ved at komme
    Palle Rasmussenhar citeretfor 6 måneder siden
    Den første vinter i Danmark opdagede Kirsten, at hun var sluppet for et af sine værste mareridt: Nordlyset. Her var bare mørke og stjerner. Måske en måne, som til tider var fuld. Alt sammen til at leve med. Ikke at hun lagde sig ned og kiggede op i himlen af
    Palle Rasmussenhar citeretfor 6 måneder siden
    havde ikke brækket sig. Bare lænet sig op ad træhuset og stønnet. Han havde tømt resten af flasken med brændevin i sneen. Lavet et dybt hul, der skar sig ned gennem den hvide overflade, hvor en tynd skorpe af is havde lagt sig i løbet af dagtimerne
    Tine Miehe-renard Kristiansenhar citeretsidste år
    Små børn træder på mors skød, men store børn tramper på hendes hjerte.”
    Lene Timmhar citeretsidste år
    Små børn træder på mors skød, men store børn tramper på hendes hjerte.”
    Hans Christian Thirsgaard Hansenhar citeretsidste år
    “Áhkku sagde, jeg skulle bære sølv, så gjorde de mig ikke noget.”

    Isak skæver til hende.

    “Sølv er en god idé. Især til børn, når de ligger alene i deres vugge. Men Læstadius er din sande frelse. Det er kun troen på Gud og korset, der for alvor kan beskytte dig.”

    “Jeg tror ikke på Gud.”

    “Nå, sådan.” Isak nikker sammenbidt. “Ja, det ville vel også være for meget forlangt, hvis ikke du slægtede dine forældre på. Deres manglende tro på Gud var vel det eneste, de var enige om. Og som roden er, sådan bliver grenen også, siger vi her i Sápmi. Men du tror altså på de underjordiske? Ved du, hvem de er?”

    “Hvad mener du?”

    “De underjordiske var også Adam og Evas børn. Men Adam og Eva skammede sig over at have fået så mange børn. Så da Gud en dag kom på besøg, skjulte de nogle af dem. Men intet er jo skjult for Gud, så han sagde: “Det, du har skjult for Gud, skal også være skjult for mennesker.” Adam og Eva så aldrig mere disse børn – og det gjorde resten af menneskeheden heller ikke. Siden har deres efterkommere levet under jorden, i sten og i klipper. Vi ved, de er der, men vi kan ikke se dem. Undtagen når de selv vælger d
    Hans Christian Thirsgaard Hansenhar citeretsidste år
    Han tog fri fra restauranten, da hun kom hjem. Så hun kunne græde op ad hans skulder. Det tog tre dage.
    Hans Christian Thirsgaard Hansenhar citeretsidste år
    “Hun har som regel ret i de ting, hun siger, Áhkku. Sådan er det med mødre, men man gider sgu ikke høre på dem. Hun sagde jo også, at jeg ikke skulle gifte mig med Knut.”

    “Fordi han var norsk?”

    “En sames hjerte bliver aldrig varmt over for en nordmand, var en af hendes favoritvendinger. Men jeg faldt jo alligevel for Knut, ung og tåbelig som jeg var. Og se, hvordan dét gik.” Rihtta griner igen. Det går over i en voldsom hosten. Hun harker slim op og spytter det ud i græsset. Der er blod i. De fortsætter langs stien.

    “Så hun var glad, da jeg mødte Matthis. Han var jo same. Hun var så forhippet på, at jeg skulle beholde ham, at hun kom til mig i mine drømme og fortalte mig, hvordan jeg skulle prøve at tilfredsstille ham.” Rihtta forsøger at le igen, men opgiver. Det vil bare give flere kramper i mellemgulvet.

    “Gik det så bedre med ham?”

    “Nej, det gik også ad helvede til. Men Áhkku sagde, at det var, fordi han var af den forkerte samiske slægt.” Hun spytter en kaskade af mundvand ud i græsset.
    Hans Christian Thirsgaard Hansenhar citeretsidste år
    . Ville gerne have sagt “mor”.
    Hans Christian Thirsgaard Hansenhar citeretsidste år
    “Jo, sådan er det, Risten, det kan du lige så godt lære,” fortsætter Rihtta drillende, “her i nord hersker et særligt hierarki. Øverst er nordmanden, så kommer kvenerne, så kommer samerne, så kommer hunden.”
    Hans Christian Thirsgaard Hansenhar citeretsidste år
    Da Risten havde gået i skole i et par måneder, foreslog Grethe, at de satte et K foran Ristens navn og byttede lidt rundt på bogstaverne. Det lød mere dansk.

    “Det er vel okay,” sagde Knut, “så længe Risten ikke har noget imod det?”

    Risten trak på skuldrene, og sådan blev det. På vej ud i haven stjal hun ti kroner mere, end hun plejede, fra Grethes pung.
    Hans Christian Thirsgaard Hansenhar citeretsidste år
    hun uden at blinke, at det gav fem og ikke fire. Det var bedre at være dum end at være anderledes.
    Hans Christian Thirsgaard Hansenhar citeretsidste år
    Så Risten gik ingen steder. Hun havde fået en ny tegneblok af sin mor og havde planer om at tegne et træ. Et helt træ. Med alt fra rødder til blade. I naturlig størrelse. Siderne skulle tapes sammen. Hendes mor skulle have tegningen. Den ville fylde hele den ene væg i stuen. Hun ville blive så glad for den tegning. Ingen ville nogensinde have set mage.
    Hans Christian Thirsgaard Hansenhar citeretsidste år
    yb indånding.

    “Fordi dengang Læstadius levede, bildte han en masse mennesker ind, at norsk var Satans sprog. At samisk var hjertets sprog. Og kvensk var det hellige sprog. Så Áhkku synes vel, hun er lidt tættere på Gud, hvis hun siger bønnerne på kvensk.”
    Hans Christian Thirsgaard Hansenhar citeretsidste år
    De havde ladet det lille spirende menneske dumpe ned i en af sprækkerne i fjeldet.
    Else Bakhar citeretfor 2 år siden
    De var blevet enige om at gifte sig. Begge med en følelse af, at det var bedst at slå til, før den anden ombestemte sig.
    Ole Axel Prydshar citeretfor 2 år siden
    Trods glæden over at blive tilgivet var Niels dybt frustreret over at have mistet sine penge.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)