Spilleren er vel den roman i verden, der mest indgående har analyseret spillelidenskaben som last. Men bogen indeholder meget andet. Som altid i Dostojevskijs romaner er der rammende og dybdeborende psykologiske personskildringer af forskellige typer, og en tragisk kærlighedshistorie er også indlagt. Dostojevskij var selv i en periode besat af spillelidenskab (i en sådan grad, at han en overgang ikke kunne vise sig uden for hotellet, da selv bukserne var pantsat) og kendte derfor lasten indefra.
«Spilleren er en fortættet historie om penge, lidenskab, fornedrelse og selvbedrag – altså de fleste af Dostojevskijs centrale temaer… De psykologiske paradokser og den elementære spænding står på nakken af hinanden i dette lille mesterværk, som det er en fornøjelse at læse, også i Ole Husted Jensens oversættelse… Først og fremmest er denne 134 år gamle roman knaldgod underholdning, og den overgår med lethed det meste af, hvad der ellers for tiden udkommer på dansk.» – Marie Tetzlaff, Politiken
«Man bliver grebet i nakken og kylet midt ind i handlingen. Familiehemmeligheder, forelskelser, formuer og fallitter snurrer svimlende rundt i Dostojevskijs lille tyske kur- og spilleby Roulettenburg. Her leves livet sandelig sandelig forlæns og forstås baglæns. Hvis det da forstås… Som helhed fungerer oversættelsen ubesværet. Romanen virker, om muligt, mere uafrystelig end før. Rå og sindsoprivende, simpelthen… Den er spændende som en kriminalgåde, gribende som en fængselshistorie og åndfuld som en Shakespearesk monolog.» – Mette Dalsgaard, Berlingske Tidende
Til sidst jog babusjka ham ud med sin stok (en rigtig knortekæp).
