Menneskets dybeste erindring

At være en stor forfatter er måske ikke andet end at beherske kunsten at skjule sine plagiater og inspirationskilder […].

stor bog handler aldrig om andet end ingenting, og alligevel rummer den alt.

T.C. Elimane er født i kolonien Senegal. Umenneskelighedens labyrint er hans første bog, det første autentiske mesterværk af en neger fra det sorte Afrika der frit og uden omsvøb beskriver sit kontinents galskab og skønhed.

Tilfældet er altid blot en skæbne man ikke kender, en skæbne skrevet med usynligt blæk. Det var der én der fortalte mig engang. Hun havde måske ikke uret. Jeg opfatter vores møde som en manifestation af livet. Og det er altid dét man er nødt til at følge: livet og dets uforudselige veje. De fører alle sammen det samme sted hen, vores fælles bestemmelsessted, men på deres vej dertil fører de os ad ruter der kan være smukke eller frygtelige, belagt med blomster eller knogler, nattemørke veje man ofte må gå ad alene, men hvor man får lejlighed til at sætte sin sjæl på prøve. Og desuden … Det er en sjældenhed at støde på nogen der kender til den her bog. Pas godt på den. Jeg vil se frem til dit besøg i Amsterdam, skriv til mig når du har besluttet dig, så jeg kan forberede din ankomst. Jeg skriver mine kontaktoplysninger på flappen. Sådan. Her. Værsgo.”