”Grunden til at legemet ikke længere er i en sådan ’kondition’ at det som naturbestemt kan klare sig uden lægens hjælp, er, at legemets forsvars— og reparationsmekanisme — som de gamle kaldte ’vis medicatrix naturæ’: naturens helbredende kraft — i årenes løb har fået lov til gradvis at forfalde.”
I starten af det tyvende århundrede skabte den franske psykolog og apoteker Émile Coué bølger over hele den vestlige verden med sin teori om, at man med selvsuggestion kan helbrede sig selv for alverdens lidelser og ubalancer. I arbejdet som apoteker opdagede han det, vi i dag kender som placeboeffekten, og han brugte den til at hjælpe mennesker overalt i verden.
Alfred Bramsen var en af hans mest prominente danske følgere, og han fortæller her om selvsuggestionens spændende virkning, og hvorfor der var så stor brug for et Émile Coué-intitut i Danmark. Bogen udkom første gang i 1926.
Alfred Bramsen (1851–1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.
