I den vestjyske landsby Hjedding åbnede i 1882 landets første andelsmejeri, da lokale bønder splejsede til maskineri og mejerist for at kærne ensartet smør ud af mælk fra deres 400 køer. Samarbejdsformen, hvor andelshavere leverede til produktionen og fik forholdsmæssig del i fortjenesten, spredte sig til slagterier, brugsforeninger og sågar et teater. Smør— og baconeksporten boomede, og landbrugets selvsikre gårdmandssønner oplevede en velstand, der tillige kom de små husmænd til gode. Men bevægelsen tilskyndede også og uden bondeanger til en benhård effektivisering, der med forurening og til tider tvivlsom dyrevelfærd til følge ikke kan sige sig fri for at have andel i nutidens økologiske kriser. Esben Bøgh Sørensen, landbrugshistoriker på Det Grønne Museum, pløjer sig igennem en bevægelse, der har sat sit præg på dansk erhverv og natur.
