Iben Mondrup

Godhavn

    Kasper Wistrup Henningsenhar citeretfor 6 måneder siden
    Nej, man glemmer dem ikke, i hvert fald ikke bare sådan lige: Først skriver man til dem, man dypper pennen i blod, og så skriver man om hvor forfærdeligt det er. Man græder når man vågner, når man bader, når man åbner køleskabet, og når man skal i seng.
    Det eneste tidspunkt man ikke græder, er når man skriver. Hæslige breve om hvor rædsomt ensomt
    Kjesten Jørgensenhar citeretfor 2 år siden
    nogensinde helt alene. Knut er som Bjørk og Hilde en del af det elastiske spind som deres forældre producerer af et særlig klæbrigt spyt som kitter dem sammen
    Kjesten Jørgensenhar citeretfor 2 år siden
    an hører naturligt til. Ikke bare i familien, men i byen. Med sit mørke hår og sin hvide hud kunne han sagtens gå for at være grønlænder; mange ser ud som ham. De
    Kjesten Jørgensenhar citeretfor 2 år siden
    e til Danmark, tager han hele verden med sig. Han efterlader Knut her på det øde sted hvor der engang var en by, et dyrehospital, en affaldsforbrænding, et økosystem, en høj himmel som det ren
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)