I Jørgen Liljensøes gendigtning af det gamle nordiske sagn om Hedin og Høgne sender Odin gudinden Freja til Jorden, for at hun skal starte en strid mellem de to nordiske konger Hedin og Høgne. Det lykkes bedre, end nogen kunne forvente, for de to konger kommer til at strides helt til Ragnarok…
Den danske forfatter Jørgen Liljensøe blev født i 1943 på Nørrebro i København. Han debuterede som forfatter i 1977 og har siden da udgivet et væld af både voksen-, børne— og ungdomsbøger blandt andet inden for genrerne roman, fagbog samt genfortælling af sagn og eventyr. Jørgen Liljensøe står desuden bag en lang række børnebøger om dyr, som er yderst velegnede til undervisning.