Bøger
- Sofokles

Kong Ødipus

    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    paa al Slags Skændsel tænkes eller nævnes kan
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Husker I

    Forbrydelsen, jeg da begik og vandred hid

    til anden værre Udaad? O, min Ægteviv,

    først bar Du mig til Verden; derfra vandrede

    mit Blod tilbage did, hvorfra jeg kom; til sidst

    flød Fader, Broder, Børn tilsammen ud i Et

    med Brud, med Viv og Moder og hvad andet Navn
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    O ve, Kithæron, Du som fik mig, hvorfor tog

    Du ej mit Liv, at ingen, ingen Mennesker

    erfare skulde nogen Tid, hvis Søn jeg var
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Tror Du, at mine Øjne kunde frydes ved

    de Børn, hvis Herkomst nu jeg kender altfor godt?

    Nej, aldrig turde mere jeg betragte dem

    og aldrig se min Kongestad med Taarn og Tind

    og fagre Gudebilleder, hvorfra jeg selv,

    jeg Skyldige, jeg onde Søn af ædelt Blod

    for evigt udeluktes ved min egen Dom,

    da jeg befol enhver at sky Forbryderen,

    der synded imod Guderne og Laïos.

    Hvor
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Ve, Hyrde, Dig, som min Fod den spæde

    forsigtigt drog frem

    af den snærende Rem.

    Du frelste mit Liv, det blev ingen til Glæde.

    Ej havde jeg voldt, om jeg den Gang var død,

    mine Frænder og mig saa usigelig Nød.

    Korføreren.

    Ja, ogsaa jeg saa heller, at Du da var død
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Ja, jeg forstaar det, dobbelt er din Lidelse;

    dit ydre Øje smerter, men det indre mest
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    de tomme Huler blødte, men en kulsort Regn

    af levret Blod ham strømmed ned ad Ansigtet.

    Al denne Jammer er ej Værk af Enkeltmand,

    men Værk af Mand og Kvinde, Barn af tvendes Skyld.

    Hans før saa store Lykke har i fordums Tid

    fortjent sit Navn, sin Glans, men nu forvandles den

    til Graad og Afsind, Skam og Død, thi intet Navn

    paa Nød er til, som her ej passer altfor godt
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    den Strikke, som holdt hende oprejst. Liget sank

    til Jord, og hvad der fulgte nu, var ondt at se.

    Af hendes Klædning rev han ud en gylden Naal,

    et Spange, som holdt Kjortlen fast i Skuldrene,

    og jog dens Spids i begge sine Øjne ind,

    at ingentid de Øjne skulde skue mer

    ham selv, der led saa ondt og voldte Andre ondt,

    men i et evigt Mørke kun se Spøgelser

    og aldrig spejle Lys af elskte Ansigtstræk.

    Med slige Ord og løftet Haand han stak sig selv

    Gang efter Gang, til Øjeæblet løsned sig

    og hang ham ned paa Kinden. Ikke draabevis

    de tomme Huler blødte
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    mens vore Øjne fulgte hans Bevægelser.

    Afsindig fordred han en Dolk og ledte om

    den Hustru, som ej var hans Hustru, men hvis Barm

    dog havde diet først ham selv og saa hans Børn.

    Og i hans Vildskab viste nu en Gud ham Vej,

    da vi, der stod omkring ham, ikke voved det.

    Som ledt af en usynlig Haand han kasted sig

    med Brøl mod Dobbeltdøren ind, saa Hængslerne

    gav efter, og han tumled ind i Kammeret.

    Der saa vi da den arme Dronning hænge kvalt

    med Halsen i en tvunden Snor. Ved dette Syn

    udstødte han et rædsomt Skrig og sønderrev
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    hun iled vildt fortvivlet i sit Kammer ind,

    mens hun med baade Hænder rev sit fagre Haar.

    Der lukked hun sig inde og skød Slaaen for

    og kalde lydt paa Laïos, som længst var død,

    forbandende sit Moderliv, der fødte den,

    som blev sin Faders Morder og til Ægte tog

    sit eget Udspring, saa ved ham hun Moder blev.

    Sit Leje hun begræd, hvor hun i dobbelt Synd

    fik ved sin Mand en Husbond og ved Barnet Børn.

    Men hendes Dødskamps Slutning saa jeg ikke selv.

    Med Et Ødipus styrted ind som rasende,

    og over ham forglemte helt vi Dronningen
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    O, jammerfulde Dronning, hvordan døde hun?

    Buddet.

    For egen Haand. Betragt det som en Lettelse,

    at ikke Du blev Vidne selv til Ulykken;

    alligevel saa vidt som jeg kan skildre det,

    skal Du erfare hendes tunge Endeligt.

    Saa snart hun over Slottets Tærskel ind var traadt,

    hun iled vildt fortvivlet
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Mig synes, at den Rædsel, som jeg nys erfor,

    er grænseløs. Hvad kan Du føje til endnu?

    Buddet.

    Et kort og lidet Ord, der snart er sagt og hørt:

    den stolte Viv Iokaste lever ikke mer
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Ødipus.

    O, Rædsel, Rædsel, saa fik dog Oraklet Ret!

    Du lyse Sol, nu ser jeg Dig for sidste Gang.

    Jeg burde aldrig være født, jeg har til Viv

    hvem mindst jeg bør, og dræbte den, jeg burde mindst
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Af Medynk, Herre. Inderligt jeg haabed paa,

    at alt var endt, naar Barnet kom til fremmed Land,

    men Frelsen blev til Ulykke, thi er Du den,

    som han har sagt, kan Ingen mere hjælpe Dig.
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Folk mente, det var Kongens Søn. For Resten maa

    vel Fruen hist i Slottet vide bedst Besked.

    Ødipus.

    Gav hun Dig Barnet?

    Hyrden.

    Herre, ja det gjorde hun.

    Ødipus.

    I hvilken Hensigt?

    Hyrden.

    Fruen bad mig dræbe det.

    Ødipus.

    Sit eget Barn?

    Hyrden.

    Af Frygt for et Orakelsvar.

    Ødipus.

    Det lød?

    Ødipus.

    Det lød, han skulde dræbe Laïos!

    Ødipus.

    Hvorfor gav Du saa Barnet til den Fremmede?

    Hyrden
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Hyrden.

    Nuvel. I Laïos’ Palads blev Barnet født.

    Ødipus.

    Af Kongens Sinder eller Kongens egen Slægt
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Ødipus.

    Hvem var det Barn? Dit eget eller fremmed Mands?

    Hyrden.

    Nej, ikke mit, en anden kom og gav mig det
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Ødipus.

    Naa, gav Du ham saa Barnet, hvorom Talen er?

    Hyrden.

    Det gjorde jeg. Gid jeg var død i samme Stund
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Javel, men svar nu. Husker Du, Du gav den Gang

    et Barn til mig og bad mig fostre det som mit?

    Hyrden.

    Hvad mener Du dermed? Hvad skal det Spørgsmaal til?

    Buddet.

    Jo, gode Ven, det Barn er netop Kongen dér!

    Hyrden.

    Ske Dig al Landsens Ufærd, Taabe! Tvi din Mund
    Søren Ekstrandhar citeretfor 10 måneder siden
    Ødipus.

    O, hvorfor nævner Du hint gamle Smertenstegn?

    Buddet.

    Jeg overskar den Rem, som dine Fødder bandt
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)