Bøger
Sam Besekow

Skrevet i vand

«Hver begyndelse, hver premiere, var jo en afsked. Jeg er vænnet til det. Det er underligt: hvor bange jeg end er, har jeg ikke noget ønske om at leve om, at være ung igen. Jeg betragter mig med en kølig selvbevidsthed og kan dog ikke rigtig tro på mig selv. Jeg er vant til at fantasien spiller mig et puds. Lad mig da sige farvel. Uden sorg eller bitterhed. Lad mig glemme den smukke vane som kaldes livet…»
I “Skrevet i vand” fortæller den excentriske gamle teaterkanon Konrad Nielsen om sit liv og sine oplevelser ved teatret. Vi mødte den farverige mand for første gang i “Breve til en teatergal professor”, og med “Skrevet i vand” lader Sam Besekow os komme helt ind under huden på det eftertænksomme og sære livsstykke; Konrad Nielsen.

Samuel Besekow (1911–2001) var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter. Han studerede teaterhistorie i München og Berlin og blev senere elev på Det Kongelige Teaters elevskole. Under Anden Verdenskrig måtte han flygte til Sverige, fordi han var af jødisk afstamning, men da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, begyndte hans karriere for alvor at tage fart. I løbet af sit liv arbejdede han ved teatre i Danmark, Norge, Sverige og Finland og var endvidere instruktør på film og tv. Sam Besekow skrev mange bøger inden for forskellige genrer og blev belønnet med en lang række prestigiøse priser og legater for sit store bidrag til nordisk kulturliv.
181 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)