Bøger
Anne Sofie Mørk jessen

Et øjeblik af evighed

Jeg går blandt legende bølger
På en strand i solens sidste skær
Der bader himlen i blodrøde stænk
En symfoni af ufattelige lysvæld
Gennem dem skimtes evigheden

Sandet er skyggekoldt under fode
Det knaser som rimfrossent græs
Et glimt af min elskede vinter
I sommerens ustadige varmeflimmer

Kærlighed, tænker jeg, gives til dem
Som ønsker at komme fri af ensomhed
Jeg ånder ensomhed som havfrisk luft
Og drikker den som gudernes nektar

Jeg går blandt syngende bølger
På en strand i månens klare skær
Der hyller havet i glitrende krystal
En sirenesang som et tidløst ekko
Pludselig istemmer evigheden.

Om forfatteren
Anne Sofie Mørk Jessen er en ung digter, hvis tekster har baggrund i et liv domineret af sorg og glæde på skift. Hun er inspireret af en bred vifte af danske digtere fra Oehlenschläger til Søren Ulrik Thomsen. Hendes digte har primært toner af melankoli og mørke, med undertoner af håb og ensomhed.
12 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)