Manu Sereen

Iqbal Farooq på Bornholm

Shahin Vlogs
Shahin Vlogshar citeretsidste måned
en skaldet mand. Faktisk var han så skaldet, at han lignede en kæmpe diller
Shahin Vlogs
Shahin Vlogshar citeretsidste måned
Døren gik op, og Jeanette Ølholm stod foran mig med sit anspændte blik og sit store hår, der stod ud til alle sider.
– Åh, der er du, Iqbal. Det var sandelig på tide. Hun lagde en hånd på min skulder. – Kom ind, kom endelig ind og få en diagnose eller bare en lille snak. Du har brug for det, og det ved du vist også godt selv, ikke også?
Hun rev mig ind på kontoret og smækkede døren efter mig, før jeg nåede at svare. Jeg hørte lige Felix råbe, at vi ses om en time eller noget i den retning.
– Øh, hej igen, Jeanette, sagde jeg og kiggede rundt. Kontoret lignede næsten sig selv. Der var de to store, brune lædersofaer, skrivebordet og briksen, hvor jeg plejede at ligge og fortælle. Bag hendes skrivebord hang der et maleri, jeg ikke havde set før. Det forestillede en skaldet mand. Faktisk var han så skaldet, at han lignede en kæmpe diller.
Kenneth Kring
Kenneth Kringhar citeretfor 5 måneder siden
KAPITEL 2
Von Zwetllerswein Gehundden
Alle klasser var i gymnastiksalen. Hr. Inspektør havde skrevet “Omstruktureringer” på et stort stykke papir ved siden af talerstolen og stod nu og kiggede ud på alle eleverne, der råbte og kravlede rundt i hinanden.
– Hey, hva’ så, Iqbal, råbte Tariq, der havde fået øje på mig.
– Så hvad, Tariq, svarede jeg, mens jeg vinkede til Dindua.
– Hvad fanden sker der, Iqbal? Ved du, hvad de har gang i, siden at der er stormøde?
– Det er noget med, at der mangler vildt mange penge i kommunen, men hr. Inspektør har sagt, at det ikke rigtig betød noget, så det er vel cool nok, Tariq.
– Hmm, det virker ikke særlig cool, brormand, for alle lærerne er altså ret nervøse. Og tjek lige hr. Inspektør ud, manner. Han sveder som et svin på vej til slagteren, sagde Tariq og
Kenneth Kring
Kenneth Kringhar citeretfor 5 måneder siden
lugte khat-markerne, ikke også, Iqbal?
– Dét der er sgu hverken prima varer eller khat, sagde Niels og hev en håndfuld blade op og lugtede til dem. – Det her er bøgeblade, din tosse. Hvad fanden sker der med jer? Prøver I at tage røven på Nillerdrengen fra Mjølnerparken?!
– Øh, bø-bøg-bøgeblade? sagde onkel.
– Ja, sgu. Skide bøgeblade! Tror du overhovedet, at jeg vil sælge dem eller få mine somaliske brødre til at æde det lort? råbte Niels.
– Jamen, kan du ikke bare sige, at det er khat? spurgte onkel.
– Nu skal du ikke komme for godt i gang. I har lige præcis 30 sekunder til at hoppe ind i den bus, eller også sprænger jeg den i luften.
Onkel og jeg havde på ingen måder lyst til at diskutere med Niels, eller nogle af hans venner for den sags skyld. Og vi havde slet ikke lyst til at opleve en somalisk eksplosion i bus 2A.
– Øh, behold I bare bøgebladene, råbte onkel og styrtede ind i bussen og fik startet den på et
Sarah Hornskov Danielsen
Sarah Hornskov Danielsenhar citeretfor 6 måneder siden
– Åh, så jag er polseegypter, hvis jeg spisa halalpolsa, så jag forstå, Iqbal. Du er en klogt dreng, Iqbal. Du ikke som min son Kaseem, den søn af en hovedløs høne. Han kun tala om Ibos bimmer og poptøs.
– Nu må I lige lade Iqbal være, ik’? sagde mor, der kom ind i stuen med en mega tallerken karrykylling. – Pølsetysker er ikke et bandeord, så slap helt af.
– Så, sæt dig ned, Iqbal, og fortæl os lige det med, at skolen er blevet solgt. Jeg husker altså ikke, at jeg har læst noget om det i kontaktbogen.
Onkel, far og mor satte sig ved spisebordet, og vicevært Ali blev på sofaen. Jeg skulle lige til at fortælle om pølsetyskeren, da Tariq trådte ind.
– Iqbal fortæller, at jeres skole er blevet solgt. Er det noget, som du også ved noget om, Tariq? spurgte mor.
– Politikerne har ikke flere penge. Det hedder vist nulvækst, forklarede Tariq.
Jens Peder Gajhede Christensen
Jens Peder Gajhede Christensenhar citeretfor 8 måneder siden
Jeg fløj op af briksen.
Jens Peder Gajhede Christensen
Jens Peder Gajhede Christensenhar citeretfor 8 måneder siden
Åh, jeg glæder mig sådan til at høre om det, smilede hun og klappede i hænderne som et lille barn. – Det er jo så vildt spændende med alt det, der er sket.
Dorthe Bookhoff Bahnsen
Dorthe Bookhoff Bahnsenhar citeretfor 2 år siden
Det der lån hos Sofia K. Led har en syg rente, you know. Den stiger med fem kilo om dagen.
Sidsel Maja Wahlgren
Sidsel Maja Wahlgrenhar citeretfor 2 år siden
til syne, og der lå den og stank: Grundloven
Sidsel Maja Wahlgren
Sidsel Maja Wahlgrenhar citeretfor 2 år siden
– Hey, hvad laver du?
– AHHR, råbte jeg og gokkede hovedet op i biltaget. – Onkel, for fanden. Du gav mig et giga chok.
– Jamen, hvad laver du, Iqbal? Vi står og venter på dig, svarede onkel, imens han tjekkede limousinen. – Fed øse, Iqbal, og jeg får helt lyst til at trille en lille tur. Du ved, den indiske supernøgle, grinede han og slog sig på lommen, hvor den lå.
– Nøj, der er sgu minibar, Iqbal.
– Onkel. Mega krise. Tjek lige, hviskede jeg og pegede på Grundloven.
– Skal Jeppe piske med en bog? spurgte onkel.
– Vågn lige op, ik’?! hviskede jeg. Det er sgu Grundloven. Hvis vi napper den og afleverer den, så er der ingen uniformer og syge regler.
– Oj, mand! Nap den, Iqbal, stjæl den omgående, sagde onkel. – Måske er der findeløn. Jeg kan komme af med min gæld. Og jeg kan altså heller ikke være på flugt fra de skide pirater hele tiden.
– Hvad sker der her? sagde chaufføren, der pludselig dukkede op bag onkel.
Sidsel Maja Wahlgren
Sidsel Maja Wahlgrenhar citeretfor 2 år siden
javel, sagde jeg, men hverken Zwetllerswein eller Von Herman hørte mig, for de var på vej ind i kirken omringet af deres mænd, og Jeppe gjorde honnør.
De to chauffører snakkede tysk, imens de havde travlt med at pudse bilerne.
– Øh, hej, jeg skal hente en pisk til min lærer.
– Der ligger vist ein ekstra pisk i en skuffe på bagsædet, sagde den ene chauffør. – Men lad det gå lidt schnell, for jeg skal nå at støvsuge.
Det sidste sagde han uden at kigge på mig.
Der var vildt meget plads i kabinen. Hele klassen kunne sagtens sidde der. Der var både minibar og fladskærm. Jeg kunne ikke finde nogen skuffe på bagsædet, så jeg gik i gang med at lede over det hele, også inde i minibaren, der var fyldt med pølser og øl. Jeg skulle lige til at hoppe ud, da jeg fik øje på en aflang skuffe mellem sæderne. Der var lige plads til en pisk.
– Jeg har vist fundet pisken! råbte jeg og åbnede skuffen.
Den var tom. Jeg tjekkede, om den kunne være røget ned i en revne eller noget, da der pludselig lugtede af sure tæer. Der lå ingen støvler i limoen, og onkel var ikke i nærheden. Underligt. Pludselig huskede jeg, hvad Benny havde sagt. Grundloven lugter af sure tæer! Jeg sniffede som en hund. Lugten kom fra skuffen. Der var en lille sprække. Jeg bankede på bunden af skuffen. Det lød hult. Jeg pressede min ene pegefingernegl ned i revnen og hev. Den var for stram. Jeg prøvede med begge fingre og klonk, den var åben. Der kom et nyt
Sidsel Maja Wahlgren
Sidsel Maja Wahlgrenhar citeretfor 2 år siden
– Hent en pisk til din lærer i das limousine, sagde han. – Und sørg for, at han har en pisk, når jeg kommer ud.
Sidsel Maja Wahlgren
Sidsel Maja Wahlgrenhar citeretfor 2 år siden
Øh, hva’? Hva’? Ja, Iqbal, sagde han.
Politiet havde heldigvis travlt med at skubbe os til side, så Gehundden-brødrene kunne komme ind i kirken.
Sidsel Maja Wahlgren
Sidsel Maja Wahlgrenhar citeretfor 2 år siden
Gehundden-brødrene kunne komme ind i kirken.
– Hey, undskyld! råbte Jeppe og viftede med armene. – Hallo, det er mig. Jeg er en af lærerne fra Blågårdsskolen.
Brødrene stoppede. Zwetllerswein tog solbrillerne af og kiggede på Jeppe.
– Ah, jah, Herman. Das er jo en af lærerne fra den skole, vi lige har købt.
– Åh, jawohl, jawohl. Det lyder godt, Zwetllerswein. Det er jo en god start med den skole, inden vi køber resten af das Dänemark, sagde Von Herman.
– Og er du glad for at arbejde på das skolen? spurgte Zwetllerswein.
– Ja, det kan De tro, hr. Vi er alle meget, meget lykkelige over at få Dem som ejere
Sidsel Maja Wahlgren
Sidsel Maja Wahlgrenhar citeretfor 2 år siden
få Dem som ejere. Vi har aldrig været lykkeligere, nu kommer der styr på tingene, svarede Jeppe og gjorde honnør.
– Das ist gut. Det er godt, min ven, svarede Zwetllerswein.
Brødrene gik videre mod kirken, men pludselig stoppede den tyske præsident op.
– Men, Zwetllerswein! Das børn har ikke den skoleuniform på, som jeg forlangte! Og hvad laver de her? De burde sidde på das skole og terpe!
Brødrene kiggede på Jeppe.
– Jamen, vi stopper alle lejrskoler fra næste uge, Herman, svarede Jeppe. – Det beklager jeg meget.
– Was? Den tyske præsident blev rød i hovedet, og hans overlæbe satte sig fast, så man kunne se hans små tænder, når han talte. – Du kalder mig ikke Herman! For dig hedder jeg hr. Præsident. Jawohl?
– Beklager igen, hr. Præsident. Kæmpe fejl. Kæmpe fejl. Og jawohl, undskyld, sorry. Jeg sørger for, at vi får skoleuniformerne sendt ekspres fra skolen, sagde Jeppe og bukkede.
– Buk! råbte Jeppe, og pludselig stod hele klassen og bukkede på en lang række for Gehundden-brødrene.
– Das war meget bedre, og hr. Lærer: Hvor er din pisk? I das Tyskland bærer alle meine lærere ein pisk, sagde Von Herman G. Gehundden.
– Jamen, hverken min vikar eller jeg har fået udleveret en pisk, svarede Jeppe.
– Pisk? Vi er da ikke en flok slaver, hviskede Umfufu til mig.
– Luk, Umfufu! sagde jeg, desværre lidt for højt.
– Du dér! råbte Zwetllerswein og pegede på mig.
Alle stod fuldstændig forstenet og hørte lyden af hans støvler i gruset. Han stoppede lige foran mig, og jeg må indrømme, at jeg begyndte at ryste.
– Øh, mig? svarede jeg, og jeg tror, han kunne høre mine tænder klapre.
– Jawohl! råbte han, så jeg kunne mærke hans ånde. – Hvordan kan du tillade dig at stå og snakke, når hr. Præsident taler?
Jeg så ned på hans støvler. – Undskyld, hr. Præsident.
Sidsel Maja Wahlgren
Sidsel Maja Wahlgrenhar citeretfor 2 år siden
Bag hendes skrivebord hang der et maleri, jeg ikke havde set før. Det forestillede en skaldet mand. Faktisk var han så skaldet, at han lignede en kæmpe diller.
– Ja, hej, hej, du! sagde hun og knipsede et par gange, for jeg kunne ikke rigtig lade være med at kigge på maleriet. – Jeg har selv malet det.
Hun satte sig i kontorstolen.
– Det er jo ganske længe siden, at du har været her og underholde mig … øh, jeg mener, at det er længe siden, du har været her for at tale med mig, og det var sandelig på tide, at du kom, for du kan tro, at jeg har brug for … åh, jeg mener, at du
Line Hansen
Line Hansenhar citeretfor 2 år siden
Jeg vil nu sige, at jeg er glad for køb af skole, og jeg skal nok få nogle gode und meget dygtige elever ud af jer.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)