Magnus Chase og de nordiske guder 3 – De dødes skib

tvivlsomme navn Odin II malet på siden. Én Odin var rigeligt til mig. Jeg ve

“Jeg får vildt dårlig ånde.”
“Endnu dårligere end ellers,” sagde Alex. “Men det går nok. Jeg har ikke tænkt mig at kysse dig. Har du tænkt dig at kysse ham, TJ?”
“Det har jeg ikke nogen planer om.” TJ proppede resten af sin bagel i munden og grinede.

Alex Fierro så ud til at være omkring de fjorten, to-tre år yngre, end da jeg lærte hende at kende. En bloddråbe løb ned ad hendes ene tinding.

“Jeg elsker dig,” sagde Amir til hende.
Samirah vaklede baglæns, som om hun havde fået et jætteørneæg lige i synet. Alex holdt hende oprejst.
“Jeg ... ja,” pippede Sam. “Også. Ditto.”
Amir nikkede. Så vendte han sig om og steg ind i bilen. Et øjeblik senere forsvandt hans baglygter hen ad Flagship Way.
Samirah klaskede sig i panden. “Også? Ditto? Hvor er jeg dog en idiot.”
Alex klappede hende på armen. “Jeg synes, du var meget udtryksfuld. Kom så, søs.

Alex lagde armene over kors. “Hvis de to var bare en lille smule sødere sammen, ville de udløse en atomeksplosion af sødme og udslette hele østkysten.”

Det sidste glimt, jeg fik af Percy og Annabeth, var, da Prius’en drejede om hjørnet ad First Avenue, mens Percy sang med på Led Zeppelin i radioen, og Annabeth lo ad hans elendige sangstemme.

Percy så over på mig, mens vi gik hen ad Constitution Road. “Hvad gik det der ud på – forvandlingerne, det syngende sværd? Prøvede I at blive opdaget?”
“Næh,” sagde jeg. “Hvis man skilter med det syrede og magiske, forvirrer det de dødelige endnu mere.” Det var fedt endelig at kunne lære ham noget. “Det er, som om det kortslutter de dødeliges hjerner og får dem til at undgå en.”
“Hmm.” Annabeth rystede på hovedet. “I alle disse år har vi sneget os af sted, og så kunne vi faktisk bare have været os selv?”

Alex nikkede. “Ikke dårligt, Tanghjerne.”
“Nu skal du ikke også begynde på det der,” mukkede Percy.

“Jeg siger bare, at vores generations mægtigste halvgud sidder lige her, og det er ikke mig.” Han nikkede over mod Annabeth. “Frøken Nørd her kan hverken forvandle sig, trække vejret under vandet eller snakke med pegasusser. Hun kan ikke flyve, og hun har ingen superkræfter. Men hun er vanvittig intelligent og god til at improvisere. Det er det, der gør hende dødsensfarlig. Lige meget om det er til lands, til vands, i luften eller i Tartaros. Du har trænet med mig hele weekenden, Magnus. I virkeligheden burde du nok have trænet med Annabeth i stedet.”
Det var svært at tyde udtrykket i Annabeths stormgrå øjne. Til sidst sagde hun: “Okay, det var sødt sagt.” Hun gav Percy et kys på kinden.

Engang blev min ven Jason og jeg trukket ned på bunden af Middelhavet af en gudinde for havstorme. Kymopoleia hed hun. Jeg kunne slet ikke gøre noget. Jason blev min redning ved at tilbyde at lave samlekort og actiondukker af hende.”