Leigh Bardugo

Grisha 1: Pigen og mørkingen

    Morten Vinter Pedersenhar citeretfor 2 måneder siden
    ikke mit humør bedre. Jeg ville gerne vide, hvordan han var kommet til at arbejde for Mørkningen, og hvordan hans liv havde været
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    det her din form for barmhjertighed?”
    Endnu en geværkugle kom hvislende og ramte sandet, blot tommer fra os. Ja, tænkte jeg, mens styrken rejste sig i mig. Det her er den barmhjertighed, du har lært mig.
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    Den eneste, som kunne have drevet mørket på flugt og reddet ham, var mig – og jeg var magtesløs.
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    Jeg elsker dig, Alina, og jeg elsker også den del af dig, der elskede ham.
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    ”Okay.”
    Jeg gav en lyd fra mig, der var halvt latter, halvt hulken. ”Du må da være den eneste i verden, der kan få meddelelsen om sin egen nært forestående død og så bare sige: ”Okay.”
    ”Skulle jeg hellere sige: ’Åh helgener! Nej!’?”
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    Du kan kæmpe imod mig, så længe du orker. Du vil opdage, at jeg har meget mere erfaring med evigheden, end du har.
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    ”Nu er du uretfærdig.”
    ”Uretfærdig?” Han lo bittert. ”Du taler stadig om retfærdighed. Hvad i alverden har retfærdighed at gøre med det her? Folket forbander mit navn og beder til dig i kirkerne. Er dét retfærdigt? Du var parat til at svigte dem, mens jeg var den, der ville give dig magt over deres fjender. Det er mig, der vil befri dem fra kongens tyranni.”
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    Det var, som om luften blev slået ud af mig, og jeg måtte undertrykke en hulken. Mal levede. Det var selvfølgelig muligt, at Mørkningen løj, men det troede jeg ikke. Han elskede magt, og Mals liv gav ham magt over mig.
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    Havde han prøvet på at advare mig? Hvis bare jeg havde været lidt mindre frygtsom. Hvis bare jeg havde været mere villig til at lytte. Et par ting mere at føje til listen over ting, jeg fortrød.
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    ”Har du savnet mig, Alina? Savnede du mig, da du var væk fra mig?”
    ”Hver eneste dag,” svarede jeg oprigtigt.
    ”Jeg savnede dig hver eneste time. Og ved du, hvad der var det værste ved det? Det var noget, der kom fuldstændig bag på mig. Jeg tog mig selv i at gå rundt og lede efter dig. Ikke at der var noget særligt, bare af gammel vane, fordi jeg havde set et eller andet, jeg lige ville fortælle dig om, eller bare fordi jeg trængte til at høre din stemme. Og så kom jeg i tanker om, at du ikke var der længere, og hver gang, hver eneste gang, var det, som om nogen havde slået luften ud af mig. Jeg har vovet livet for dig. Jeg har gennemtrasket halvdelen af Ravka for dig. Og jeg gør det gerne igen. Og igen og igen. Bare for at være sammen med dig, bare for at sulte sammen med dig og fryse sammen med dig og høre dig beklage dig over osten hver eneste dag. Så du skal ikke komme her og sige, at vi to ikke hører sammen,” sagde han udfordrende. Han var meget tæt på mig nu, og lige pludselig hamrede mit hjerte voldsomt. ”Jeg er ked af, at det tog mig så lang tid at få øje på dig, Alina. Men jeg kan se dig nu.”
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    Jeg rystede på hovedet. Den slags gik det ikke an at tænke på lige nu. Jeg var en forræder og en flygtning. Ravkas fremtid kunne jeg bekymre mig om, når jeg var undsluppet Mørkningen.
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    ”For meget champagne?”
    ”Ja, måske.”
    ”Åh, dit lille fjols,” sagde hun og tog mig under armen. ”Der er slet ikke noget, der hedder for meget champagne. Selv om din knold måske vil være uenig i morgen.”
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    ”Tak,” sagde jeg. ”Du er fantastisk.”
    ”Jeg ved det,” sukkede hun opgivende. ”Men hvad hjælper dét?”
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    ”Du er et fjols,” knurrede Baghra.
    ”Jeg er blevet kaldt det, der var værre. Ofte af dig.”
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    ”Kontrol,” bjæffede hun, da det svage lys, det var lykkedes mig at fremmane, flakkede og døde på strandbredden. ”Hvor har du dine tanker?”
    På middagsmaden, tænkte jeg,
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    Hun sukkede. ”Det sædvanlige. Livet. Kærligheden. Jernmalms smeltepunkt.”
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    måbede. ”Du er godt nok strid, Genya.”
    ”Jeg er fantastisk.”
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    ”Måske degraderer han hende,” hvinede Marie henrykt.
    ”Måske sender han hende til Tsibeya,” jublede Nadia.
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    Marie skabte ikke ild. Hun samlede de brændbare elementer i luften omkring os, og hun måtte bruge en flintesten til at give den gnist, der antændte dem. Grisha-stål var ikke skabt af magi, men af de fabrikatorer, som havde anlæg for at bearbejde metaller uden brug af varme eller primitivt værktøj.
    Hanne Nielsenhar citeretfor 5 måneder siden
    ”Følg med, Starkov,” sagde han og tilføjede et hånligt: ”Hvis du vil være så venlig.”
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)