“Helvedfjender” er Johannes Jørgensens 14 essays til forsvar for indre mission, i hvis kredse han havde fundet et ståsted. I disse polemiske essays går Jørgensen i krig mod de danske dagblades meningsdannelse og direkte i rette med den danske anmelderstab i efterskriftet. Det var blandt andet essaysamlinger som “Helvedfjender”, der gav den unge Jørgensen sin outsiderposition i de danske journalist- og kulturkredse mod slutningen af det 19. århundrede.
Forfatteren Johannes Jørgensen (1866–1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.
