«Vi går ud og ind
ad de dejlige porte,
som rejser sig dér,
hvor vi famlende går,
og lysets laser
blir himmelens skjorte,
som den selv trækker på,
mens solen står vagt.»
Med de ord indledes digtsamlingen “Menneskedage” med digtet “Solvaskeren” af Johannes Wulff. Samlingen består af over tre dusin digte om alt mellem himmel om jord: om fuglenes sang, om havet og stormen, og om at huske, tro og håbe.
Johannes Wulff (1902–1980) var en dansk forfatter, der fik sit litterære romangennembrud med bogen “O, Ungdom!” fra 1929. Hans forfatterskab bestod udover sine romaner af flere digtsamlinger og var kendetegnet ved en forundring over livet, der tangerede en form for naivitet. Wulff udgav omkring 40 bøger og en lang rækker artikler og kronikker. I løbet af sin forfatterkarriere modtog han blandt andet Carl Møllers legat, H.C. Andersen-mindemedaljon, Georg Brandes legatet og blev i 1977 æresmedlem af Dansk forfatterforening.
