Ti år senere … / Den sande kærlighed

”Virkelig?”

”Ja, Freddie.”

Han trak sig væk fra hende, før han

Han var knap så alvorlig i dag. Han havde lettere til smil, og han virkede mindre anspændt. Måske skyldtes det, at solen strålede på dem, så hans alvor forsvandt, så han mindede mere om den gamle Freddie, hendes Freddie.

Og det var ikke godt. Det var nemmere at holde afstand til Freddie, når han mindede hende om sin far, men den afstand blev mindre og mindre i løbet af den strålende og smukke dag.

Og i dette øjeblik kunne hun ikke tænke på andet end at kysse den mund, der var så velkendt

Hun havde jo lovet klipperholdet de kager. Ok. De skulle bages