I 1940’erne – 1950’erne huserede en vildmand i skovene ved Silkeborgegnen, og selvom han egentlig bare ville passe sig selv i naturen, skabte han med sit vilde udseende og små-indbrud i forladte sommerhuse skræk blandt befolkningen. Da han endelig blev fanget, fik han stigmaet “psykopat”, fordi han hverken formåede eller ønskede at passe ind i menneskesamfundet og foretrak skovens ensomhed.
Gorm Rasmussens bog “Skovmanden” er et monument for Magnus Chr. Pedersen, den misforståede vildmand, og en hård kommentar til det samfund og den mentalitet, der ikke kunne rumme ham – hverken i den ene eller den anden forstand.