Bøger
Carl Erik Soya

Jeg kunne nemt ta 100 kroner

«Jeg kunne nemt ta‘ 100 kroner!» tænker prokurist Andersen en dag. Han sidder i en position i firmaet, hvor det vil være så let som ingenting at snuppe lidt fra kassen uden at blive opdaget. Det er udgangspunktet i Soyas lille roman, men som altid har han fat i dybere og vigtigere temaer end som så. Spørgsmålet, som vi så ofte ser stillet af den store forfatter, er, om mennesket har fri vilje eller er 100 procent determineret af vores omstændigheder. Soya gør det gamle dilemma til spændende og underholdende læsning.

Carl Erik Martin Soya (1896–1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie “Umbabumba skrifter forfatning” fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere.

Soya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.
71 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)