Blok Tøxen skrev — udover sine mange undervisningsbøger om sproglære — en del lyriske digte og mindre artikler, som han i 1824 samlede og udgav i «Pennestrøg». Ingen af hans digte er gået over i litteraturhistorien, men de giver alligevel et godt indblik i det tidlige 1800-tals digterkunst.
Jørgen Karstens Blok Tøxen (1776–1848) var en dansk litterat. Fra han som 17-årig trådte ind i det slesvigske jægerkorps og frem til han var i midten af 30’erne, vidner hans mange forskelligartede aktiviteter — han ernærede sig blandt andet som lærer og landmand og havde et opdragelsesinstitut i København — om en noget urolig natur. Men fra omkring 1812 og frem gav han sig udelukkende af med litterær virksomhed, og hans gode sprogkundskaber resulterede i flere bøger til undervisningsbrug. Han var en stærk kritiker af tidens herskende misbrug, og han spillede fra begyndelsen en stor rolle i den sammenslutning til indførelse af fri forfatning, der var ledet af J.J. Dampe. Men Tøxen svigtede, da Dampe blev arresteret, og senere, da han blev tildelt en årlig kongelig pension, blev han beskyldt for at have taget imod bestikkelse.
