Den danske forfatter Louise Hegermann-Lindencrone fortæller her fire historier fra 1800-tallets Danmark. Historierne handler både om kærlighed og afsavn og skildrer livet i København og resten af Danmark smukt og nærværende.
I to af historierne er Leonora Christina Uhlfeldt billedet på den mere indflydelsesrige kvindetype. I “Faster Dorothea” møder vi barnet Leonora Christina som kongens yndlingsdatter; det er en kriminalhistorie og forfatterens bedst skrevne fortælling, som også blev trykt på tysk og engelsk. Den romanlange historie “Billedet”, som er forfatterens mest personlige arbejde, handler om en hollandsk kvinde, der som barn møder Uhlfeldtparret som ambassadører i Haag og bevarer billedet af deres fornemme væsen som et indre ideal, samtidig med at hendes skæbne konkret flettes sammen med deres.
Mette Louise Christiane Frederikke Hegermann-Lindencrone (1778–1853) var en dansk forfatter. Hun udsendte sine tre litterære hovedværker under eget navn; de to læsedramaer “Eleonora Christina Uhlfeldt” fra 1817 og “Troubadouren” fra 1820 samt novellesamlingen «Danske Fortællinger” fra 1825. Historierne udspiller sig alle i fortiden, men hovedtemaet er kvindens sociale situation og udviklingsmuligheder set fra forfatterens eget perspektiv. Louise Hegermann-Lindencrone var en central skikkelse i det litterære miljø i guldalderen.