Den tidligere detektiv Frants Hjejle har fået job som sælger på et forlag. Han er overhovedet ikke interesseret, da politiet beder om hjælp til at opklare mordet på forlagets direktør — et mord, der fandt sted for flere år siden.
Pludselig bliver Hjejle fyret uden grund. Han bliver mistænksom og opsøger den tidligere forlagsmedarbejder Frederik Jersild, som har været sigtet i sagen. Mødet bringer dem begge i morderens søgelys, og en hæsblæsende forfølgelse begynder, men hvem jager egentlig hvem?
Jan Thiele er forfatter til en lang række velanmeldte krimier. De kan alle læses selvstændigt.