En syndig bryllupsnat/Kærlighedens spilleregler

dage …
– Og tre nætter, tilføjede han og så med tilfredshed, at en rødme skyllede op i hendes kinder. – Men om natten behøver du ikke bekymre dig om din påklædning.
Lydia vendte sig uroligt i sengen. Al hendes tidligere lethed og selvsikkerhed forsvandt, når han så på hende med sit mørke, intense blik. Hun følte pludselig en desperat trang til at dække sin nøgne krop til … at skjule den for hans blik.
Men hun var godt klar over, hvordan han ville reagere, hvis hun gjorde det. Hun kunne se ham for sig med et ironisk glimt i øjet og en sarkastisk bemærkning om, at det var alt for sent at begynde at spille blufærdig.
Og det ville være fuldstændig rigtigt, men det ændrede ikke på hendes følelser. Hun vidste ikke, hvorfor alt lige pludselig virkede forandret. Hun vidste ikke, hvorfor hun ikke længere kunne føle sig afslappet uden tøj på, når hun for bare få minutter siden ikke havde skænket det en tanke. Men det var, som om en kold vind var blæst ind over hende og havde fået hende til at skælve.
– Personligt synes jeg, det ville være rart, hvis du ikke havde noget tøj på i de tre dage, fortsatte han og begyndte selv at klæde sig på. Der var et drillende glimt i hans øjne og han vendte sig om mod hende med et skævt smil. – Jeg ville ikke have noget imod, at du gik nøgen rundt her i lejligheden.
– Jamen, det ville jeg, sagde hun skarpt. – Du skal ikke spille sheik over for mig. Deres Højhed.
Hun kunne se på hans ansigtsudtryk, at bemærkningen havde ramt ham.
– Hvad mener du med det? spurgte han vredt.
Der var en truende undertone i hans spørgsmål – en advarsel, som Lydia registrerede, men besluttede ikke at tage sig af. Det kunne godt være, han var kronprins i sit hjemland, men her i soveværelset var han bare en mand.
– Din bemærkning fik mig bare til at tænke på et harem, hvor sheikens foretrukne kvinde tager opstilling foran sin herre og lader de syv slør falde.
Hun kunne se på ham, at hun var gået for vidt. Hans smukke mund fortrak sig og hans kæbeparti blev helt spændt, som om han måtte bide tænderne sammen for at holde et vredesudbrud tilbage.
– Det var ikke det, jeg mente, sagde han køligt. – Og det ved du udmærket godt.
–