Bøger
Dag Solstad

Generthed og værdighed

  • Lena Kjemshar citeretfor 4 år siden
    Han vidste at rektor ville forsøge at bagatellisere det hele, og ville få støtte fra kollegiet, som ville forsøge at overtale ham til at fortsætte ved at sige at det var noget der kunne ske for alle og enhver. Men det var ikke sket for alle og enhver. Det var sket for ham, og for ham betød det at
  • Lena Kjemshar citeretfor 4 år siden
    Noget der lignede det han havde sagt, noget der kunne give ham det samme mærkværdige løft
  • Lena Kjemshar citeretfor 4 år siden
    Og en gang skete det
  • Lena Kjemshar citeretfor 4 år siden
    dette. Han ledte virkelig efter nogen der kunne hentyde til det, om ikke andet så i en slags kode, ja, hvis en eller anden under en af disse kvikke replikrunder på lærerværelset pludselig havde rettet pegefingeren op mod himmelen, og på den måde signaleret at der fandtes en lang religiøs tradition i vores del af verden, baseret på kristendom, og at man følgelig ofte pegede sådan med pegefingeren
  • Lena Kjemshar citeretfor 4 år siden
    da. Åh, han var virkelig sultefodret, og han følte at hans hjerne var overophedet, som om han bar på en åndelig hjernehindebetændelse, som kunne bryde ud hvert øjeblik, og at han derfor ikke længere kunne anses for at være fuldt tilregnelig, som om han havde ventet på et anfald, som om han havde en voldsom, befriende omgang
  • Lena Kjemshar citeretfor 4 år siden
    Åh, hvor Elias Rukla kunne længes efter at have nogen at tale med. Åh, hvor han længtes efter nogen der kunne bryde ud af det og sige noget, om ikke andet, så bare med en reference til at livet havde andet at byde på end dette
  • Lena Kjemshar citeretfor 4 år siden
    Sådan var det på lærerværelset, alle talte om deres liv som fhv. eller nuværende gældsslaver, det var
  • Lena Kjemshar citeretfor 4 år siden
    Det var en højtid da Elias Rukla så Eva Linde for første gang. En højtid da Elias Rukla trådte ind på det lille
  • Lena Kjemshar citeretfor 4 år siden
    Han var bare forgabt i livet
  • Lena Kjemshar citeretfor 4 år siden
    Og det gjorde de. Elias Rukla blev Johan Corneliussens ven, de holdt altid sammen, ja, man kunne se dem overalt, og i hinandens selskab
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)