Melodien der blev væk

Det er du – og fru Larsen elsker Larsen – og nu skal børnene bli’ Larsner – jeg elsker dig, Larsen –
larsen: – Og jeg elsker å gå me’ dig, fru Larsen

næh, min egen lille melodi – ka’ du se den – (peger ud) – der – er den

, jeg ska’ se det hele igen – – jeg ska’ gå tur – jeg ska’ nyde – med øjne og ører, me’ hænder og hud – og jeg ska’ grine – så alting indeni mig bli’r rystet a’ plads – forsigtigt, Edith – pas på

Edith! – la’ vær me’ det snøfteri – schyss – ka’ du ikke høre no’et? – (hun ryster på ho’det) – schyss – jeg ka’ ikke høre en lyd – men hvorfor tror jeg så, den er her – er den her

den pæne mandses gravøl – ja, for han er død – nu har han ikke mere at være bange for – jamen, det er da ikke så slemt – han var jo så bange – for alting, for at bli’ arbejdsløs, for at få regn på sit pæne tøj, for alt muligt – men da han skred over lovens grænser, så behøvede han ikke at gå på line mer med kinesisk parasol og tungen li’e i munden – han er skvattet – og han bli’r aldri’ pæn – han behøver ikke at være bange for, hva’ folk si’r, for han ved, hva’ de si’r –

Edith har fundet en mundharmonika i hans lomme)

har jo melodien – gi’ mig den – kom her med den – hvor har De den fra? – hvem er De?
fodboldspilleren (ta’r briller på)

(sjipper – og nynner melodien – Edith nynner efterhånden osse med) – jamen, De ka’ den jo godt sel’ –
edith: Ja, nu kan jeg en lille smule a’ den – nu har jeg fat i den rigtige ende – så ska’ jeg nok finde resten

Her er en sang om en mand, der hed Larsen,

de nynner melodien – ingen bemærker den – alle går forbi –