Citater fra »Ét liv Én tid Ét menneske« af Morten Albæk

Ugo De Lorenzo Og Gitte Palsbøll
Ugo De Lorenzo Og Gitte Palsbøllhar citeretfor 8 måneder siden
Vi bliver nødt til at forholde os til, om folkeskolen, gymnasiet og universitet har til formål at sikre, at vi skaber voksne mennesker, der kan lede sig selv igennem livet til at opleve lykke og mening, eller om folkeskolen, gymnasiet og universitet alene er blevet et nytteredskab for arbejdsmarkedet. Vi uddanner i dag først og fremmest kurante mennesker, altså mennesker der skal kunne sælge sig selv så dyrt som muligt på et marked, så de kan bringe så meget profit som muligt tilbage til sig selv og samfundet i håbet om at få lykke og frelse retur. Men du kan ikke forbruge dig til et godt liv, for meningsfuldheden næres af noget ganske andet, og der findes ikke velstand nok i verden til at kompensere for et meningsløst liv.
Hvis du har opnået dit karaktergennemsnit på en sådan måde, at din menneskelighed og dermed selverkendelse er underudviklet, så kommer det til at stille dig langt svagere i din evne til at leve et godt liv og dermed også i efterstræbelsen af professionelle oplevelser over gennemsnittet. Så helt banalt bør vi være mere interesserede i, at uddannelsessystemet skal udvikle karakterfulde mennesker end arbejdsmarkedsparate personer med høje karakterer. For uanset hvor kurant et menneske du er, uanset hvor dygtig du har været til at få den størst mulige portion profit ud af dit specifikke vidensniveau, så vil dem, der kender sig selv bedst, i sidste ende være dem, der har den korteste vej til et meningsfuldt liv.
Men idet vi har opløftet hastighed til et mål i sig selv, mister vi respekten for livets pauser. De pauser, hvor vi reflekterer over, om vores liv er på en meningsfuld kurs. De pauser, hvor vi alene eller sammen med andre bliver en lille smule klogere på, hvem vi er og – lige så vigtigt – ikke er eller aldrig nogensinde bliver. Den ensomhed, Nietzsche refererer til, skal vi ikke være bange for. For den ensomhed er en sund pause fra et liv, der buldrer af sted, i en tid, der aldrig kommer igen. Men vi bør være meget bevidste om at bruge den rigtigt. Ensomhed bliver det rum, der er behov for, når du skal fordybe dig og mærke efter, om du er ved at danne dig til det menneske, du stræber efter at blive til. Det er på mange måder med livet, som det er med musikken: Hvis ikke der var pauser, ville det bare være støj. Det er pauserne, stilheden, der skaber melodien og nuancerne. Det fineste, du derfor kan få med fra din uddannelse, er ikke dit karakterbevis, men at du forstår dig på, hvem du er. Og det tager tid. Tid fra det ene liv, du lever, som det ene menneske, du er. Og meningen med det liv kan aldrig være at blive et pengetjenende væsen. Lige så lidt som meningen med livet kan være at skynde sig. For hvor er det helt præcist vi skal hen?
Men når nu begæret, anerkendelsen og belønningen ligger i netop at blive et arbejdsparat og pengetjenende væsen, og ikke i at blive et livsparat og selverkendt væsen, er det svært at bryde ud af den pluralistiske ignorance. En undersøgelse af amerikanske college-studerende viste, at en studerende i sit afsluttende studieår i 2016 i snit brugte fire timer mindre om ugen på at socialisere med sine venner og tre timer mindre på at feste sammenlignet med en studerende i 1987. I alt syv timer om ugen mindre på fysisk social interaktion. En time om dagen mindre på at træne sociale færdigheder og navigere i personlige relationer og i de følelser, der knytter sig til at begå sig i virkeligheden. Der er status i at skynde sig, men meget lidt anseelse i at have overskud på tidskontoen eller kede sig. Måske Kierkegaard havde fat i noget, da han morede sig over travlhedens meningsløshed: »Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden, at være en Mand, der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning. Naar jeg derfor seer en Flue i det afgjørende Øieblik sætte sig paa en saadan Forretningsmands Næse, eller han bliver overstænket af en Vogn, der i endnu større Hast kjører ham forbi, eller Knippelsbro gaaer op, eller der falder en Tagsteen ned og slaaer ham ihjel, da leer jeg af Hjertens Grund. Og hvo kunde vel bare sig for at lee? Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ild løs i Huset, reddede Ildtangen? Hvad Mere redde de vel ud af Livets store Ildebrand?«
Vi må ikke forveksle travlhed med betydningsfuldhed. Eller endnu være: med meningsfuldhed. Og slet ikke, når travlheden mere end noget andet er et påskud for ikke at forholde sig til, om det, vi er så travle med, rent faktisk er betydningsfuldt. Det er oftest først, når livet slår os ud af kurs og rækker os en undtagelse fra alle hverdagens gøremål, at vi for alvor gør regnskab over, om vores tid er forbrugt rigtigt. Der skal mange gange enten det til, at Knippelsbro går op, eller at der falder en tagsten ned i hovedet på os. Det er ofte først på vores dødsleje, frigjort fra alle andres forventninger og evaluering, at vi rammes af klarsynet, og fortrydelserne melder sig. Jo tidligere vi kan hive os selv til et tidsmæssigt torskegilde i vores eget liv, jo før kan vi nå at kalibrere tidsforbruget, så vi sikrer, at vi skynder os til det rigtige endemål. Men det kræver, at vi udskifter de dyder, den moral og de idealer, der hersker i vores kultur, og at vi i stedet for karrierestigen beslutter os for at kravle op ad en helt anden stige hver dag. En stige, der ikke har det som sit primære formål at berige os med umiddelbar anerkendelse eller fine beviser, titler og materiel rigdom. Snarere en selvrespektens stige, der har det som sit primære formål at skabe selvindsigt, der skaber selverkendelse, der skaber selvværd, der skaber selvrespekt.
Trine Viborg
Trine Viborghar citeretfor 7 måneder siden
For hvor selvtilliden er knyttet til vores handlinger og resultater, er selvværdet forankret i vores identitet.
Ugo De Lorenzo Og Gitte Palsbøll
Ugo De Lorenzo Og Gitte Palsbøllhar citeretfor 8 måneder siden
I nuet har vi, fordi det går så hurtigt, meget svært ved at foretage den rette prioritering af vores handlinger. De døendes livstilståelser, som jeg beskrev i forordet, bør her give alvorligt stof til eftertanke for den måde, hvorpå vi danner vores børn og unge og forbereder dem til livet.
Vi lever hovedparten af vores liv som voksne, så forældreskab og uddannelse handler først og fremmest om at gøre vores børn klar til at ankomme til voksenlivet med et selvværd så stærkt og en selverkendelse så sund, at de – uanset om livets pendul svinger mod den mørke eller lyse side – formår at forblive tro mod sig selv og finde mening i tilværelsen. Vores ansvar som forældre, lærere og politikere er derfor at forsøge at skabe livsduelige børn. Ikke børn, der er dygtige til at gå til eksamen eller være på arbejdsmarkedet. For det er ikke det, livet handler om. Livet handler om at finde mening i det. Og det gør du ikke nødvendigvis, fordi du kan kvadratroden af noget som helst. Lad mig gøre det helt klart, at jeg ikke siger, at det ødelægger livskvalitet i egen ret for noget ungt menneske at lære at stave og læse og at gå til eksamen. Men det er og bliver sekundære færdigheder sammenlignet med evnen til at lede sig selv meningsfuldt gennem dit voksenliv. Og ideelt ankommer vores børn til voksenlivet med evnen til både det ene og det andet. Til at kunne tale tre fremmedsprog flydende, jonglere med de meste komplicerede matematiske ligninger og kende de væsentligste perioder i menneskehedens historie – og samtidig have integritet, livslyst og mening i tilværelsen. Men det første uden det sidste er nyttesløst. Og derfor er det sidste det vigtigste at mestre, mens det første er godt at kunne.
Christina Gade Jespersen
Christina Gade Jespersenhar citeretfor 8 dage siden
Når vi kender vores styrker og svagheder, tager vi magten fra både selvtilliden og selvforagten. Vores værdi er ikke hængt op på den seneste fejl eller succes, men på den samlede sum af vores væren.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Udfordringen er, at man sjældent bliver meget klogere på sig selv af at skynde sig. Det kræver rum og refleksion. Det kræver, at man undervejs udstiller sig selv og sin tvivl og spiller bold op ad sine forældre og undervisere. At man stiller spørgsmål oftere, end man giver svar. Men i dag uddanner vi ikke mennesker til at vide, hvem de er. Vi uddanner dem primært til at forstå og efterfølge, hvad de kan blive.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Men du kan ikke forbruge dig til et godt liv, for meningsfuldheden næres af noget ganske andet, og der findes ikke velstand nok i verden til at kompensere for et meningsløst liv.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
For uanset hvor kurant et menneske du er, uanset hvor dygtig du har været til at få den størst mulige portion profit ud af dit specifikke vidensniveau, så vil dem, der kender sig selv bedst, i sidste ende være dem, der har den korteste vej til et meningsfuldt liv.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Men vi belønner dem, der kan kvadratroden. Mindre primitivt formuleret belønner vi dem, der mestrer de teknikker, der er en direkte efterspørgsel på fra systemet, til gavn og glæde for både individets og systemets rigdom. Vi husker dem ikke på, at de nok burde bruge noget mere tid sammen med mennesker, der betyder noget for dem. Vi minder dem sjældent om, at de skal leve deres tid mindre ud fra andres forventninger og mere på deres egne præmisser. Og hvad er konsekvensen? I fraværet af en almægtig Gud eller et orakel, der kan give os et svar, søger vi derhen, hvor systemet ønsker os. I fraværet af en erkendelse af, hvem vi er og gerne vil blive til, begynder vi at begære det samme, som vi tror, at alle andre også begærer.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Og meningen med det liv kan aldrig være at blive et pengetjenende væsen. Lige så lidt som meningen med livet kan være at skynde sig. For hvor er det helt præcist vi skal hen?
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Snarere en selvrespektens stige, der har det som sit primære formål at skabe selvindsigt, der skaber selverkendelse, der skaber selvværd, der skaber selvrespekt.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
antikkens Grækenland opsøgte man oraklet i Apollontemplet i Delfi, når der var behov for råd og vejledning om vigtige beslutninger i livet. Men før man fik lov til at vende sig selv og sine kvaler på vrangen for oraklet, blev man konfronteret med ordene »kend dig selv«, der var hugget ind i templets marmorvægge. Apollon var fornuftens og lysets gud, og ordene var henvendt til ethvert opsøgende individ og opfordrede til forud for alt andet at kende sin egen person og sine egne evner og mangler. Først når man havde gjort sig umage for at opnå indsigt i sig selv og dermed vedkendt sig sine begrænsninger, sin menneskelighed og sin dødelighed, gav det mening at spørge oraklet og guderne til råds. Det var en dyd at vende blikket indad og blive klar over, hvem man var og ikke var, før andre blev bedt om at forholde sig til det.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Den virkelighed, de fleste af os, der har prøvet at være på arbejdsmarkedet, oplever, er dog sjældent helt så rosenrød. Det har vi bare lige glemt at fortælle videre, fordi vi selv har travlt med at skulle leve op til alverdens krav fra omverdenen om, hvor hurtigt og produktivt vi gerne skal leve vores liv. En anden væsentlig sandhed, vi som samfund også lige belejligt har glemt at fortælle i farten, er, at ingen empiri viser en korrelation mellem en hurtigere gennemført uddannelse – eller et karaktergennemsnit i øverste kvartil – og et lykkeligt og meningsfuldt liv.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Vi lever hovedparten af vores liv som voksne, så forældreskab og uddannelse handler først og fremmest om at gøre vores børn klar til at ankomme til voksenlivet med et selvværd så stærkt og en selverkendelse så sund, at de – uanset om livets pendul svinger mod den mørke eller lyse side – formår at forblive tro mod sig selv og finde mening i tilværelsen. Vores ansvar som forældre, lærere og politikere er derfor at forsøge at skabe livsduelige børn. Ikke børn, der er dygtige til at gå til eksamen eller være på arbejdsmarkedet. For det er ikke det, livet handler om. Livet handler om at finde mening i det.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Og ideelt ankommer vores børn til voksenlivet med evnen til både det ene og det andet. Til at kunne tale tre fremmedsprog flydende, jonglere med de meste komplicerede matematiske ligninger og kende de væsentligste perioder i menneskehedens historie – og samtidig have integritet, livslyst og mening i tilværelsen. Men det første uden det sidste er nyttesløst. Og derfor er det sidste det vigtigste at mestre, mens det første er godt at kunne.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Og hvis vi har erkendt, hvem vi er, og finder en værdighed i, hvem vi er, bør vi også til enhver tid respektere det så meget, at vi ikke finder os i at spilde mere end nødvendigt af det ene liv, vi har til rådighed – lige såvel som vi bør behandle ethvert andet liv, vi møder, med den samme respekt.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Det menneske, der vedholdende kravler op ad selvrespektens stige hver dag, har alt andet lige en meget mindre sandsynlighed for på dødslejet at fortryde det liv, der er levet, end det menneske, der har brugt mere tid på vedholdende at kravle op ad selvtillidens karrierestige.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Og hvem er så bedst til at mestre livets tilfældigheder? Det er dem, der kender sig selv og respekterer sig selv. For selvom du ikke ved, hvad der kommer i morgen, så kender du dig selv godt nok til, at uanset
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
hvad der møder dig rundt om hjørnet, så ved du, hvad du vil og ikke vil, hvad du kan og ikke kan.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Det er summen af vores handlinger, der definerer, hvem vi er, og her er det selvrespekten, der regulerer, at afstanden mellem vores erkendelse af, hvem vi er, og hvad vi så gør hver dag, hele tiden er så lille som muligt.
Andreas Ravn Backhausen
Andreas Ravn Backhausenhar citeretfor 10 dage siden
Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om FN’s lykkemåling de facto er en reel måling af lykke eller blot en tilfredshedsmåling, eftersom dens parametre primært afspejler samfundsøkonomiske nøgletal såsom BNP, social sikkerhed, sundhed, frihed, generøsitet og korruption. De faktorer har i hvert fald ikke noget med lykke at gøre, hvis du spørger Aristoteles. Eller, hvis du spørger mig, noget med meningsfuldhed at gøre. Det handler tværtimod om de ydre forhold for vores levestandard – ikke hvordan vi forholder os til livets udsving, der så enten har retning opad, nedad eller – som det oftest er tilfældet – til siden.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)