Min ven Viktor

ikke tænkt på vores efternavn, da de døbte mig. Hjernø. Vi hedder Hjernø. Hvad tror du, jeg bliver kaldt i klassen? ’Tom hjerne’ selvfølgelig, og så griner de alle sammen ad mig.”

Viktor grinede stadig ikke.

”Er det derfor, du er ked af det?” spurgte han.

Tom lagde sig ned i græsset ved siden af Viktor og kiggede op i den blå himmel. ”Ja, også det. Men i dag havde min far og mor lovet mig, at vi skulle på udflugt sammen. Vi skulle sejle en tur sammen med min farfar, som har en sejlbåd, og han er i Aarhus Havn med den lige nu. Jeg

Ahl Strand.”
Irene fulgte

upassende kontrast til scenen, som udspillede sig lige inde bag egekrattet.
”Ring til din morfar