THE HUNGER GAMES 1. Dødsspillet

„Jeg er ligeglad med pengene.

Jeg falder hen, lindret, lettet og med et blinkende ellevetal på hornhinden.

Det må være lige op over,“ siger Peeta.

Jeg tager hans hånd og holder godt fast, mens jeg gør mig klar til kameraerne og det frygtelige øjeblik, hvor jeg er nødt til at slippe hans hånd igen

Men inde i hovedet kan jeg høre Haymitch sige med lumsk og en lille smule utålmodig stemme: „Ja, sådan skal det gøres, min skat.“

„Men jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan … hvordan jeg kan vise Capitol, at de ikke ejer mig. At jeg er mere end bare en brik i deres spil.“

Han rammer jorden hårdt, og jeg håber, at han måske har brækket halsen

Jeg overvejer et øjeblik, om Cinnas rolige og normale facade måske i virkeligheden dækker over en vanvittig mand

Jeg bider mig i læben og går med lange skridt

an bliver lykønsket.

Vi bliver ført