bookmate game
Jan Sonnergaard

Radiator

  • Plenty Chesshar citeretfor 2 måneder siden
    ham vi kaldte „Fjæsingsfjæset
  • Plenty Chesshar citeretfor 2 måneder siden
    gode selskab“, for der var ikke nogen noget sted, der ville have os. Vi var udmærket klar over, at vi generelt var hadet

    de er hadet

  • Plenty Chesshar citeretfor 2 måneder siden
    Vi var lige i starten af tyverne, og vi var helt sikkert ikke med i „det
  • larshviidhar citeretfor 6 måneder siden
    – Jeg har smidt alt det overflødige over bord, og jeg har gjort rent, og ved du, hvad jeg så lige pludselig ser: Der er slet ikke mere tilbage! Intet! –
  • larshviidhar citeretfor 6 måneder siden
    „Du har ikke en chance – brug den“. „Vi fødes som originaler og dør som kopier“.
  • Brian Harbo Skjødthar citeretfor 3 år siden
    Tilsyneladende fik hun ikke mange komplimenter, for hun blev meget glad, hun fik sådan en skæg lille trækning om skuldrene, og så pillede jeg lidt mere ved hende, og vi bollede.
    Bagefter prøvede hun at få mig til at fortælle mere om mig selv, og jeg kunne mærke, at hun godt var klar over, jeg ikke på noget tidspunkt havde svaret ærligt, så jeg fortalte hende et par ting, som sådan set var rigtige nok. Eller de kunne være det.
  • peterfaberhar citeretfor 3 år siden
    Han begyndte at ryste. Først svagt, og derpå kraftigere, så han til sidst vibrerede som en rombudding i hænderne på en tjener med Parkinsons syge
  • Henrik Søndergaard Fischerhar citeretfor 4 år siden
    Jeg trøstede hende for alt muligt, og jeg roste hende for hendes store, fine lejlighed, for dét lagde hun hele tiden op til, og som en betænksom og kærlig ung mand påstod jeg, at jeg også havde siddet og kikket efter hende hele aftenen.
  • Henrik Søndergaard Fischerhar citeretfor 4 år siden
    Og jeg tænkte, at nu jeg var her, kunne jeg lige så godt tage de fordele der måtte byde sig, for et hul er et hul, om det så sidder i røven på en anorektisk neurotiker, og derfor tog jeg fat og væltede hende om på Futonen og tog tøjet af hende, og vi bollede.

    Bagefter udførte vi efterspil, og jeg spurgte, hvad hun havde lavet før i tiden, og hvad hun lavede nu, og jeg lod hende tale – for det var dét, hun i virkeligheden ville, troede jeg. Og hver gang jeg var ved at få fod på det hele, blev jeg forvirret, og der kom sådan en mærkelig form for skam, og jeg følte, at jeg havde forpligtelser og var nødt til at takke pænt for knaldet.
  • Henrik Søndergaard Fischerhar citeretfor 4 år siden
    da jeg affabelt svarede, at så var det da søreme godt hun var sluppet af med ham, lo hun indforstået til mig, som om vi havde været venner i mange år.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)