Christopher Paolini

Arven 1: Eragon

  • Thomas James Woffendinhar citeretfor 4 år siden
    “Det kan jeg desværre ikke. Garrow venter mig,” sagde Eragon og bandt rygsækken til.
  • Viktoriya Pastarushar citeretfor 4 år siden
    Saphira brølede af smerte og krængede forover, så fødderne slap jorden. Hendes vinger foldede sig ud for at hindre dem i at styrte, mens hun svajede vildt til den ene side, så den højre vingespids skrabede mod jorden.
  • Viktoriya Pastarushar citeretfor 4 år siden
    Orik samlede de resterende genstande op fra jorden.
  • Viktoriya Pastarushar citeretfor 4 år siden
    Skyggerne bliver lange
  • Viktoriya Pastarushar citeretfor 4 år siden
    Ensomheden skyllede med ét gennem Eragon på trods af Saphiras tilstedeværelse.
  • Viktoriya Pastarushar citeretfor 4 år siden
    Velsign barnet, Argetlam
  • Viktoriya Pastarushar citeretfor 4 år siden
    Murtagh stivnede, hans ansigt blev så hårdt som jern, hans næver knyttedes, hans halsmuskler spændtes.
  • Viktoriya Pastarushar citeretfor 4 år siden
    Sent på formiddagen, efter at de var styret uden om en særligt bred bjergudløber, fik Eragon øje på en snæver dal, skåret ind i bagsiden på den.
  • Viktoriya Pastarushar citeretfor 4 år siden
    En vej åbner sig
  • Viktoriya Pastarushar citeretfor 4 år siden
    Tilfangetagelse i Gil’ead
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)