Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
ærme op. Gitte gjorde, som hun fik besked på. Weissach tog hendes håndled og vendte armen rundt, så undersiden lå blottet. Med to fingre klemte han den hvide hud på underarmen, så det efterlod et lille mærke. – Kunne du mærke de
Søren Wiborghar citeretfor 9 måneder siden
så? – Ud over at passe dit arbejde og gøre det, som du får løn for, så udløser det også min hjælp. – Og hvordan vil du hjælpe til? – Da jeg læste o
Søren Wiborghar citeretfor 9 måneder siden
operere i Danmark, er, fordi amerikanerne ikke har et cpr-system, hvor myndighederne kan følge borgerne fra vugge til grav. – Jeg opsiger sgu snart mit abonnement og flytter over på
Søren Wiborghar citeretfor 9 måneder siden
selv? Hvad er oddsene for, at det rent faktisk er hende, der står bag begge sager? – Det tør jeg slet ikke tænke på, svarede Miriam træt. Ravn så ned på bøgerne foran sig. Han fik lyst til at fortælle om, hvad han og Victoria havde drøftet, men var
Søren Wiborghar citeretfor 9 måneder siden
gæsterne skævede til hinanden. – Hvad med det gerningsvåben, der er blevet fundet? Ravn holdt beskyttende hænderne op foran sig. – Jeg kan ikke drøfte detaljer. – Nej, selvfølgelig ikke, sagde Eduardo ironisk. – Og hva
Søren Wiborghar citeretfor 9 måneder siden
Han lod hånden glide gennem sit lyse, bølgede hår. – Det kan være, at I har en seriemorder på krogen. – Gider du lige, Christian. Det der har vi ikke brug for, sagde
Søren Wiborghar citeretfor 9 måneder siden
Fængsels modtagelsescenter. Det lille venteværelse var fyldt til bristepunktet med familiemedlemmer til de indsatte, og stemningen var anspændt. En ung mor med en lille pige på armen brokkede
Jens Christian Hejndorfhar citeretsidste år
Han lyste ned ad den
Jens Christian Hejndorfhar citeretsidste år
af snørklede gange og underjordiske rum. Han vendte computeren, så de ved selvsyn kunne se med. På skærmen var der en række vinduer med forskellige plantegninger af kælderetagen under hospitalsgrunden
Jens Christian Hejndorfhar citeretsidste år
det lille venteværelse med det grønne tapet lød en svag og insisterende summen. Lyset trængte ind fra vinduet og reflekterede i glasset på det store runde ur over døren, som viste 16:52. Irene knappede sin hvide kittel, mens hun gik over til rækken af gule syverstole. Hun rettede på hver