Visse forbrydelser indprenter sig fremfor andre i menigmands bevidsthed i en sådan grad, at de bliver stående i erindringen år for år, ja hele livet ud. Årsagerne hertil kan være mangefold. Selvfølgelig vil således særlig dramatiske, hensynsløse, blodige, desperate og djævelske ugerninger rent umiddelbart bare gøre større indtryk end små lurvede affærer. Alligevel er det ikke alene en forbrydelses omfang og følger, der er afgørende for, hvilket «eftermæle» den får.
Et typisk eksempel herpå er det såkaldte Damhusmord, der som rovmord i sig selv var afskyeligt, men som dog ikke sin udførelse indebar noget så utraditionelt, at det rent logisk skulle kunne huskes mere og længere end så mange andre ugerninger.
