bookmate game
Marie Lu

Spirit Animals 7: Evigtræet

DEN SIDSTE KAMP
Conor, Abeke, Meilin og Rollan var engang fire almindelige børn. Men så fandt de ud af, at de havde totemdyr — kloge og stærke partnere, som gav dem fantastiske kræfter … og et stort ansvar.

De er rejst gennem landet Erdas for at sætte en stopper for en nådesløs fjende; de har leet og kæmpet sammen; de har vundet sejre, mistet venner, og en af dem har endda mistet sig selv. Nu nærmer deres rejse sig sin afslutning. De må tage til et sted, der er glemt af tiden og stå ansigt til ansigt med en gammel fjende. De får kun denne ene chance for at standse ham. Og hvis det ikke lykkes for dem, vil hele verden styrte i grus.
202 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Alvilda
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Signe Bruun Bodalhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

    Helt fantastisk bog på alle måder.

  • Ole Christian Kastberg Nielsenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    💞Superromantisk
    🌴God til stranden
    🚀Opslugende
    😄Vildt sjov
    🐼Vildt sød
    💧Tåreperser

    Det er den bedste bog jeg har læst oh hele serien er den bedste serie jeg har læst

  • Uffe Anders Hansenhar delt en vurderingfor 6 år siden

    Mega god 😊

Citater

  • Peter Mikkelsenhar citeretfor 7 år siden
    Rollan gav Meilin et puf i siden med albuen. Han grinede skævt til hende. ”Jeg tør vædde på, at jeg kommer først hjem til Grønnehavn.”
    Meilin løftede fornøjet det ene øjenbryn. ”Nå, så det tror du?”
    ”Hallo, du har været væk temmelig længe, og jeg har trænet. Jeg siger det bare.”
    Meilin grinede. ”Så giv os en demonstration.”
    Rollan gjorde et kast med nakken for at få håret væk fra øjnene. Så piskede han uden varsel hen ad stranden.
    ”Hey!” udbrød Meilin. ”Uden at sige til? Ikke noget med ’klar, parat’?” Hun satte efter ham. Conor og Abeke luntede efter dem og var lutter smil over de to andres pjankede humør.
  • Peter Mikkelsenhar citeretfor 7 år siden
    ”Det er ikke til at tro, at du alligevel endte med at blive grønkåbe,” sagde Meilin, der gik ved siden af ham. Hun sendte ham et hurtigt smil.
    ”Nej, vel?” svarede Rollan. ”Grønt står bare ikke godt til mine øjne.”
  • Peter Mikkelsenhar citeretfor 7 år siden
    Meilin gav ham et kærligt knytnæveslag på armen. Rollan lo, slog armene om hende igen og knugede hende ind til sig. Hun gengældte hans omfavnelse. Der faldt en sten fra Rollans hjerte, og for en stund glemte han alt det, de stadig manglede at udrette. Øjeblikket var perfekt, i det mindste så længe det varede.
    Han trak hovedet til sig og gav hende et kys midt på munden.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)