Bøger
Georg Brandes

Aristokratisk radikalisme

Georg Brandes introducerer her den berømte filosof Friedrich Nietzsches tænkning, der senere har rodfæstet sig som kanon inden for europæisk filosofi og åndsliv. Bogen er skrevet som del af Brandes berygtede forelæsninger på Københavns Universitet i slutningen af det 19. århundrede.

Georg Brandes (1842–1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.
69 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • metteovehar citeretfor 4 år siden
    Man er i den nyere tid fortrolig med den tanke, at målet, for hvilket det gælder om at arbejde, er lykke, alles eller dog de flestes lykke. Hvori lykken består, ses sjældnere overvejet, og dog lader det spørgsmål sig ikke afvise, om ikke et år, en dag, en time i paradiset er mere lykke end et liv i kakkelovnskrogen
  • metteovehar citeretfor 4 år siden
    Domsordet god hidrører ikke fra dem, mod hvem der blev udvist godhed. Den ældste bestemmelse har været denne: De fornemme, mægtigere, højerestillede, højsindede har holdt sig selv og deres gøren og laden for gode – første rang – i modsætning til alt lavt og lavsindet. Fornem, ædel i betydning af en højere kastes standsfølelse er grundbegrebet, hvoraf god udvikler sig som sjæleligt højbåren. De lavtstillede betegnedes som slette (ikke onde). Slet får først sent sin ubetinget nedsættende betydning. Det er fra menigmands side et rosende ord: slet og ret, slet som jævn, smlgn. det fremmede ord gemen i dansk almuessprog.
  • metteovehar citeretfor 4 år siden
    Den andens ulykke berører os pinligt og krænker os, stempler mig måske som fejg, hvis jeg ikke bringer hjælp. Eller der ligger i den et fingerpeg om mulig fare for os selv; vi føler desuden lyst, når vi sammenligner vor egen tilstand med den ulykkeliges, lyst når vi kan træde til som de mægtigere, de hjælpende. Den hjælp, vi bringer fornemmes af os selv som lykke eller udriver os måske blot af kedsomhed

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)